Krimi14. april 2021

12-årig dreng død: Deltog i uhyggelig TikTok-Challenge

En 12-årig dreng fra Colorado har mistet livet, efter han deltog i den såkaldte ”Blackout-Challenge” på TikTok
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-03-31_kl._09.25.21.png
 Foto: Privat

12-årige Joshua Haileyesus blev 22. marts fundet bevidstløs på badeværelsesgulvet i familiens hus i Colorado af sin tvillingebror.

Den unge dreng havde forinden angiveligt brugt et snørebånd i den såkaldte ”Blackout-Challange” på TikTok, hvor folk kvæler sig selv, indtil de mister bevidstheden.

Den unge dreng blev senere erklæret hjernedød.

I 19 dage lå Joshua i respirator og kæmpdee for at vende tilbage til livet. Men tirsdag blev den unge dreng så erklæret død.

Det skriver familien på en GoFundMe-side.

  • - Jeg kunne ikke tage det. Jeg var på gulvet, jeg græd. Det var bare sønderknusende at se ham ligge der i sengen, fortæller Joshuas far.

”Blackout-challengen” har i flere år trendet på det sociale medie TikTok.

Joshuas familie håber nu, at deres historie kan hjælpe andre med at tale om den potentielle risiko, der kan være ved de udfordringer og lege der findes på de sociale medier.

  • - Jeg betaler prisen lige nu. Jeg lever i det, og jeg ville hade, at andre forældre skulle gennemgå dette.

Sponsoreret indhold