Krimi27. september 2022

12-årig bag uhyggeligt mordplot: Skød sin egen far

Faderen blev fundet skudt i maven i deres hjem
På kortet ses afstanden mellem de to piger, der begge bor i staten Texas.
På kortet ses afstanden mellem de to piger, der begge bor i staten Texas.
 Foto: Google Maps

To mindreårige piger står tilsyneladende bag et meget uhyggeligt mordplot, der har trukket overskrifter i USA.

Her skal en 12-årig pige have skudt sin egen far i maven efter at have indgået en pagt med et andet barn om at dræbe deres respektive familier.

Det skriver CNN.

Ifølge det britiske medie er den 12-årige pige fra Weatherford i Texas.

Her skød hun sidste tirsdag sin 38 år gamle far omkring klokken 11.30 lokal tid i deres hjem i den amerikanske delstat, hvorefter hun forlod gerningsstedet.

Efterfølgende skød hun sig selv i hovedet på en nærliggende gade, hvor hun blev fundet med pistolen liggende under sig.

Både pigen selv og hendes far er stadig indlagt på hospitalet. Deres tilstand er ukendt.

Ifølge politiet er de i deres efterforskning kommet frem til, at den 12-årige pige havde planlagt drabet på sin far i ugevis sammen med en anden mindreårig pige fra Lufkin, Texas.

Det var også meningen, at den anden pige skulle dræbe sin far, men hun fuldførte aldrig planen.

Om det var derfor, at den 12-årige endte med at skyde sig selv også, er uvist, men ikke desto mindre var den oprindelige plan, at de to piger skulle stikke af sammen.

Det er uvist, hvordan de to piger kender hinanden.

De er begge fra Texas, men bor flere hundrede kilometer fra hinanden.

Det er ligeledes uvist, hvad den 12-årige pige bliver sigtet for, men hendes medsammensvorne i mordplottet er blevet sigtet for medvirken i kriminel sammensværgelse.

Da pigerne er mindreårige, bliver deres navne ikke offentliggjort.

Sponsoreret indhold