Krimi21. februar 2024

11-årig forsvandt på vej til skole: Nu er hun fundet død

Politiet har fundet liget af den 11-årige pige, som sidste uge forsvandt på vej til skolebussen i Texas
Audrii Cunninghams lig blev tirsdag fundet i en flod i Texas.
Audrii Cunninghams lig blev tirsdag fundet i en flod i Texas.
 Foto: Facebook/Privat

Alle holdt vejret, da 11-årige Audrii Cunningham torsdag morgen forsvandt, efter hun var stået af skolebussen.

Men tirsdag fik den massive eftersøgning det værst tænkelige udfald, da hendes lig blev fundet i Trinity Floden i Polk County i delstaten Texas.

"Audriis lig blev fundet i Trinity Floden under US Highway 59", fortalte politichef Byron Lyons på et pressemøde.

Den 11-årige piges lig skal du obduceres for at finde en dødsårsag.

Anklagemyndigheden har udtalt, at de har den 42-årige Don Steven McDougal mistænkt og forventer at sigtet ham for drabet.

Manden blev fredag anholdt og sigtet i en anden sag om grov vold med våben.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-21/screenshot-2024-02-21-at-09.42.04.png
Den 42-årige Don McDougal bliver formentligt sigtet for drabet på 11-årige Audrii.
 Foto: Polk County Sheriffs Office

– Ud fra alle de beviser som anklagemyndigheden har samlet, arbejder de nu på at udarbejde den rigtige anholdelsesordre. På dette tidspunkt mener vi, at han skal sigtet for drabet på Audrii Cunningham. Han er fortsat fængslet i en anden sag, siger anklager fra Polk Country Shelly Sitton.

Da hun på et pressemøde blev spurgt af journalister, hvordan den 11-årige skolepige døde svarede hun, at hun "ikke kunne udtale sig om det".

Deltog i eftersøgningen

Don McDougal har en lang lister af forbrydelser der dækker voldelige forbrydelser som børnelokkeri.

Ifølge politiet var han en ven af familien og boede i et mobile home på Cunninghams ejendom. Han ville angiveligt nogle gange følge den 11-årige pige til bussen eller køre hende i skole, hvis hun missede bussen.

En nabo fortalte ligeledes politiet, at hun havde set den 42-årige mand passere Audriis hjem den dag, og politiet meldte derfor ud undervejs i eftersøgningen, at han var den sidste, der så hende i live.

Den 42-årige mand deltog ifølge politichefen også i eftersøgningen af pigen.

– Nogle af vidnerne har endda fortalt, at han var i lokalmiljøet og bankede på døre … hvor han spurgte, om de havde set hende, fortaler Byron Lyons til CNN.

I sidste uge gik Don McDougal selv på de sociale medier og erklærede sin uskyld. Det skete dagen efter den unge pige forsvandt.

"Jeg er uskyldig", skrev han på en Facebook-side.

"Jeg var der, og jeg blev afhørt. Jeg løber ikke og jeg skjuler mig ikke. Jeg har gjort alt, jeg kunne for at hjælpe med at finde hende. Jeg har ikke gjort noget galt.

Audriis rygsæk blev fundet tæt på floden fredag – omkring fem kilometer fra, hvor hendes lig tirsdag blev fundet.

Sponsoreret indhold