Krimi26. juni 2019

100.000 fredelige bier udryddet i Hundested

Halsnæs Kommune gjorde kort proces og har nu udryddet 100.000 fredelige bier, der havde bosat sig ved en skole
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-06-26_kl._08.49.50.png
 (Foto: MEGA)

I den ene ende af Hundested har kommunen plantet særlige blomster for at tiltrække bier og andre insekter.

I den anden ende af byen har kommunen i stedet gjort kort proces.

Her har man netop taget livet af 100.000 fredelige bier, der havde bosat sig ved en skole.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det var en forælder, der havde slået alarm over de mange tuer, der lå tæt på Hundested Skole. Tuerne viste sig at være bo for et en kæmpe flok såkaldte murbier, der er fredelige og kun stikker, hvis de føler sig stærkt provokeret.

- Jeg mener ikke, vi havde noget valg, siger Jeppe Schmidt, der er leder i Halsnæs Kommune, Trafik og Vej, til avisen.

Samme holdning har lektor i insekter og honningbiers sundhed på Biovidenskabeligt fakultet på Københavns Universet Annette Bruun Jensen dog ikke hun.

Hun mener, kommunen burde have overvejet andre muligheder, før man fandt giftsprøjten frem.

- Man kunne måske have lavet en anden strategi med at oplyse og berolige, siger Annette Bruun Jensen, til avisen.

Sponsoreret indhold