Krimi7. marts 2022

10-årig dreng dræbt af bil

En 10-årig dreng er mandag afgået ved døden efter at være blevet ramt af en bil ude foran sin skole
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/microsoftteams-image_4_0.png
 Foto: Presse-fotos.dk

En ti-årig dreng har mistet livet ved en påkørsel foran en skole i Albertslund mandag eftermiddag.

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Ulykken skete på Gamle Landevej ud for Herstedøster Skole, hvor drengen var elev. Han blev kørt på hospitalet med ambulance og blev efterfølgende erklæret død. Ulykken blev anmeldt klokken 14.02.

Barnets nærmeste pårørende er underrettet.

Mand afhøres

Politiet er mandag eftermiddag i gang med at afhøre en 46-årig bilist, som var involveret i ulykken. De nærmere omstændigheder ved ulykken er ved at blive klarlagt, og en bilinspektør indkaldt.

Bilinspektøren skal forsøge at kortlægge de tekniske omstændigheder omkring ulykken - såsom bremselængde og bilens fart ved påkørslen.

Desuden er lokalpolitiet i Albertslund til stede på Herstedøster Skole sammen med medarbejdere fra Albertslund Kommune.

Københavns Vestegns Politi har mandag eftermiddag ikke fortælle yderligere om ulykken.

Sponsoreret indhold