10 år siden Utøya-massakren: Danske Patrick er endelig fri
- Jeg bliver mindet om det konstant.
Så kort kan 28-årige Patrick Piscot sige det. Den unge mand var en af dem, der overlevede massakren på Utøya den 22. juli 2011. I år er det 10 år siden, tragedien fandt sted, der for forevigt vil stå mejslet ind i bevidstheden som en sort dag.
- Livet har først nu givet mig et efterspark, og jeg har indset, at det har taget 10 år at få mit liv tilbage, siger Patrick Piscot, der i den grad har forsøgt at glemme den forfærdelige oplevelse.
Alligevel er billedet malet ind i hukommelsen på den nu 28-årige mand, der har været utroligt meget igennem i sin korte levetid.
Artiklen fortsætter under billedet.
Patrick Piscot vidste præcis, hvad han skulle gøre, da terroristen Anders Behring Breivik gik til angreb.
En svær barndom og ungdom lærte ham at flygte fra tragedier.
Måske var netop det med til, at han overlevede massakren på Utøya.
Skudt i hovedet
Under dække af at være en politimand, der skulle hjælpe og sikre øen efter et bombeangreb i Oslo, gik Anders Behring Breivik i land.
Kort tid efter stod Patrick over for massemorderen, der bar et gevær over skulderen og en pistol i hånden.
– Vi skulle ikke være bekymrede, for lige nu var det sikreste sted, vi kunne befinde os, Utøya. Men det viste sig, at det var det allerværste sted, fortæller Patrick Piscot om den skæbnesvangre sommerdag.
Minutter senere ramte en underlig susen af flygtige projektiler øen.
Utøya kort
Klokken 15.25 sprængte højreekstremisten Anders Behring Breivik 22. juli i 2011 en 950 kilo stor bombe i midten af Oslo.
Kort tid efter satte han kursen mod Utøya nordvest for hovedstaden.
Her afholdt Arbeiderpartiets Ungdomsforbund deres årlige sommerlejr for omkring 600 unge glade mennesker.
Iført politiuniform gik han i land, under dække af at han kom for at hjælpe.
Breivik åbnede ild mod lejrens deltagere og dræbte 67 personer, en druknede og døde af kvæstelser fra sin flugt.
Otte personer mistede livet i Oslo af bilbomben.
I alt døde 77 personer den skæbnesvangre dag. I dag sidder massemorderen Anders Behring Breivik fængslet og idømt en forvaringsdom på 21 år.
De unge mennesker, der nød livet og fejrede demokratiet, stod pludselig over for døden.
- En af vores veninder løber op mod ham. Hun stopper op tre meter foran ham, og han løfter armen og skyder hende i hovedet tre gange. Hun falder til jorden, hvorefter han sparker til hende og skyder igen, fortæller Patrick Piscot om det koldblodige drab.
Løb for livet
Straks greb han sin veninde Ingrids hånd og løb. Rundt omkring kunne de høre skrig og se faldende kroppe. De nåede ned til stranden sammen med en større gruppe, hvor de skubber en båd i vandet.
- Vi går i panik. Den vil ikke starte. Jeg forsøger at starte den igen, men det lykkedes ikke. Vi begynder at ro båden ud i stedet for. Pludselig dukker han frem fra et buskads, da vi er et kort stykke ude på vandet. Han stiller sig op og skyder.
- Kugler flyver rundt omkring os og båden splintrer. Heldigvis bliver vi ikke ramt. Vi når længere ud i vandet, så kuglerne ikke kan nå os, husker han.
De får styret båden væk fra Utyøa og mod land, hvor de straks bliver hjulpet af politiet i sikkerhed.
Tilbage for to år siden
Patrick Piscot skal ikke tilbage til Utøya lige foreløbig. Rejsen tog han for to år siden, efter han ikke havde været der i otte år. Turen ændrede hans liv og åbnede for nogle følelser, der havde været gemt væk i lang tid.
- Da jeg satte mine ben på Utøya igen for første gang, strømmede følelserne bare gennem min krop, og jeg kom for første gang i kontakt med dem efter otte år. Det var den vildeste oplevelse. Jeg kom i kontakt med mig selv igen.
- De seneste to år har jeg forsøgt at finde roen og balancen igen, og hvem jeg er, efter jeg har fået følelseskontakt med mig selv igen. Det har været svært at navigere i, når jeg har været en ”tough guy” i otte år uden at føle noget, lyder det fra Patrick.
Artiklen forsætter under billedet.
Ofrene samles hvert år for mindes de mange ofre. Foto: Ritzau/Scanpix/Berit Roald
Nyt liv
Han fortæller, at livet blev en fest for at flygte for følelser. Som årene gik, blev de mange fester hverdag. Og med det fulgte et misbrug af alkohol og kokain.
- Jeg tog mig sammen og brugte alt min energi på at komme videre i en god retning. Jeg har fået bearbejdet de store traumer, og i dag er jeg vokset, jeg har lært af mange ting livet. Faktisk blev min fars død og et brud med en ekskæreste på sin vis vejen til det liv, jeg har i dag.
- Jeg har vendt det rundt 180 grader. Jeg har gjort det selv, forklarer Patrick, der i dag har været clean i lidt over to et halvt år.
Igen har livet fundet musikken, som også er blevet hans levevej. Nu har han produceret sange til store amerikanske kunstnere, der har millioner af afspilninger på Spotify.
- Jeg er blevet signet til et af de største publishing selskaber i verden. Jeg producerer masser af musik. Det går virkelig godt, og når jeg sidder bag computeren, forsvinder jeg ind i arbejdet. Det er ren terapi for mig, forklarer han om sit nye liv uden Utøyas byrde.
Patrick Piscot skal ikke tilbage til Utøya foreløbigt, og han skal ikke markere årsdagen. Han vil i stedet fokusere på at komme videre med livet og lægge dét bag sig, for det har kostet ham rigeligt af liv.