Kongelige24. marts 2021

Zara Tindall, dronning Elizabeths barnebarn, har født

Zara Tindall, der er britiske dronning Elizabeths barnebarn, har født en dreng
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega629385_001.jpg
 Foto: MEGA

Zara Tindall og hendes gemal Mike Tindall bød deres tredje barn til verden på ganske dramatisk vis.

Da hun fik veer, gik det nemlig så hurtigt, at parret ikke nåede på hospitalet, og derfor kom deres tredje barn, en dreng, til verden på badeværelset.

Det afslører Mike Tindall ifølge Daily Mail i sin podcast "The Good, The Bad and The Rugby".

Mike Tindall fortæller, at da det stod klart, at de ikke nåede ind på sygehuset, skyndte han sig ind i træningsrummet og hentede en måtte, så hustruen kunne ligge på den.

- Heldigvis var jordemoderen, så skulle mødes med os på hospitalet, ikke langt væk, så hun kørte hen til os, da hun ankom, havde vi indtaget positionen, og så kom den anden jordemoder ankom lige, da hovedet kom frem, genkalder han om den dramatiske fødsel.

Ifølge Daily Mail har drengen fået navnet Lucas Philip Tindall, hvor mellemnavnet er en hyldest til prins Philip, dronning Elizabeths mand.

Parret har i forvejen døtrene Mia på seks og Lena på to. Den nyfødte dreng er dronning Elizabeths tiende oldebarn.

Sponsoreret indhold