Kongelige9. november 2023

Vild tilmelding til Royal Run: - Intet minde end overvældende

35.000 personer har torsdag, hvor billetsalget til Royal Run er begyndt, tilmeldt sig - og det er rekord
35.000 personer har torsdag, hvor billetsalget til Royal Run er begyndt, tilmeldt sig motionseventet.
35.000 personer har torsdag, hvor billetsalget til Royal Run er begyndt, tilmeldt sig motionseventet.
 Foto: Hanne Juul

35.000 personer har torsdag, hvor billetsalget til Royal Run er begyndt, tilmeldt sig motionseventet.

Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI i en pressemeddelelse.

Sidste år sikrede 12.500 personer sig et startnummer på dagen, hvor salget åbnede.

- Vi havde godt forventet, at der ville være stor interesse for at købe startnummer, men det, vi har oplevet i dag, er intet mindre end overvældende, siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF og med i Royal Runs styregruppe, i pressemeddelelsen.

I alt er 87.500 startnumre sat til salg til motionseventet, der i 2024 lægger vejen forbi København/Frederiksberg, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og Brønderslev.

De sidste tre byer er for første gang værtsbyer ved Royal Run.

Arrangørerne bag motionseventet har derfor særligt været spændte på se, hvordan interessen ville være her.

- Der kan vi bare se, at en by som for eksempel Brønderslev har været et stort tilløbsstykke for nordjyderne, hvor der nok ikke går længe, før vi kan melde udsolgt, siger Jens Otto Størup, der er administrerende direktør i DGI og ligeledes medlem fra Royal Runs styregruppe.

I Brønderslev er der torsdag eftermiddag blevet solgt 6263 af i alt 7500 startnumre, mens der fortsat er over 30.000 startnumre til salg i København.

Da Royal Run blev afviklet i 2023, var det med over 91.000 tilmeldte. Med 87.500 startnumre til salg for 2024, er der dermed blevet skruet en anelse ned for kapaciteten.

Det skyldes ifølge Morten Mølholm Hansen, at nogle af værtsbyerne er mindre end tidligere værtsbyer.

- Vores ambition er ikke nødvendigvis at overgå os selv i størrelse hvert år, men derimod at gøre en indsats for, at så mange som muligt får en god oplevelse med at dyrke motion i fællesskab, siger han i en pressemeddelelse.

Royal Run blev første gang afviklet i 2018 i anledning af Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Siden da har motionseventet med undtagelse af under coronapandemien fundet sted hvert år på 2. pinsedag. I 2024 afvikles motionseventet den 20. maj.

Sponsoreret indhold