Kongelige25. august 2020

Vild regning: Så dyrt var det at fikse to af Frederik og Marys lamper

Det blev ikke billigt, da to af kronprinsparrets lamper gik ud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der skulle lidt mere end to nye pærer til, da to af kronprins Frederik og kronprinsesse Marys lamper gik ud.

For det var ikke helt normale lamper, der skulle genoplives. Der var derimod tale om en lysinstallation af kunstneren Olafur Eliasson.

Og ifølge Ekstra Bladet var det ikke lige en opgave for den gængse gør-det-selv mand eller elektriker.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/bb-679595.jpg
 Foto: Hanne Juul

De dyre lamper lyser op på trappen i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg og værket hedder "Undervandstrappen". Foto: Hanne Juul

El-konstruktionen bag det kostbare lys-kunstværk var så kompleks, at Slots- og Kulturstyrelsen måtte hyre en ekspert, der måtte foretage en forundersøgelse.

Forundersøgelsen viste, at nogle LED-bånd, der sidder på indersiden af lamperne skulle skiftes. Desuden skulle strømforsyningen og en lysdæmper skiftes ud.

Og fordi LED-båndet havde en anden spænding, skulle dele af el-tavlen også skiftes ud.

Regningen? Den lød på 61.700 kr.

Det viser en aktindsigt i Slots- og Styrelsens udgifter til vedligeholdelse af Amalienborg, som Ekstra Bladet har fået.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprins_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)
Vi går mod mørkere tidere, så Mary og Frederik skal have styr på lyset. Foto: Martin Høien

Hele renoveringen af Amalienborg kommer til at koste staten omkring 200 mio. kr.

Sponsoreret indhold