Streaming19. maj 2022

Vild forvirring: Meghan og Harry får egen realityserie på Netflix

For ganske få uger droppede streaminggiganten et ellers planlagt projekt med den 40-årige hertuginde. Nu er der imidlertid vaskeægte reality på vej med Sussex-parret i centrum
For ganske få uger droppede streaminggiganten et ellers planlagt projekt med den 40-årige hertuginde. Nu er der imidlertid vaskeægte reality på vej med Sussex-parret i centrum
 Foto: MEGA

Siden skuespiller Meghan Markle og gemalen Harry, 37, officielt trak sig tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus i januar 2020, er det ikke ligefrem, fordi parret er gået under radaren.

Blandt andet i det royale pars egen podcast samt i det opsigtsvækkende interview med talkshowvært Oprah Winfrey sidste forår, har de to sat ord på livet som helt almindelige forældre – men i den grad også fortalt deres alt andet end positive side af, hvordan hverdagen bag de royale mure i Storbritannien i virkeligheden ser ud.

Men nu kommer der mere.

Harry og Meghan med sønnen Archie, som i dag er tre år gammel. Parret har også datteren Lilibet på 11 måneder. 
Harry og Meghan med sønnen Archie, som i dag er tre år gammel. Parret har også datteren Lilibet på 11 måneder.
 Foto: MEGA

Streamingtjenesten Netflix, som for ganske få uger droppede et projekt med Meghan Markle, afslører nemlig nu, at en helt ny dokuserie om Sussex-parret er på vej.

Det skriver flere medier – blandt andre amerikanske Page Six.

Og det forlyder umiddelbart, at seerne kommer med indenfor i hertugen og hertugindens hjem i Californien – og det var da også med et kamerahold i ryggen, at Meghan og Harry besøgte New York i september sidste år.

På nuværende tidspunkt er det stadig usikkert, hvad serien mere præcist kommer til at handle om. Men noget tyder på, at formatet til tider kommer til at minde om det, vi kender fra reality-tv.

Der er endnu ikke fastsat en premieredato for serien med de tidligere fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Rygterne lyder, at flere Netflix-folk ønsker, at serien rammer streamingtjenesten i slutningen af året, mens Sussex-lejren plæderer for en premiere engang i 2023.

Sponsoreret indhold