Kongelige16. januar 2024

Vil i kirke med kongen: 400 billetter revet væk

Der er rift om at komme i kirke med Danmarks nye konge
På søndag markeres tronskiftet med en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.
På søndag markeres tronskiftet med en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke.
 Foto: Hanne Juul

Normalt er det ikke fordi, der ligefrem er kø til at komme i kirke i Danmark.

Men den situation er netop opstået i Aarhus Domkirke, skriver DR.

For på søndag afholdes der en festgudstjeneste i Aarhus Domkirke med kong Frederik og dronning Mary, og her har Aarhus Stift inviteret en række repræsentanter fra det officielle Danmark.

Dog er der stadig ledige pladser til "normale" mennesker i kirken, og 400 billetter er blevet udbudt efter først-til-mølle-princippet på aarhustift.dk.

Og noget tyder på, at der er rift om det kongelige kirkebesøg, for biskop Henrik Wigh-Poulsen fortæller til Formiddag på 4'eren, at billetterne allerede er væk.

Der er plads til næsten 1000 i Aarhus Domkirke.

Sponsoreret indhold