Kongelige26. maj 2024 (opd. 26. maj 2024)

Utrolig gave fra Frederik: Dronning Mary får særlig orden på kongens fødselsdag

Dronning Mary har søndag fået overrakt den højeste grad af Dannebrogsordenen fra kong Frederik
Tusindvis af fremmødte ville ønske kong Frederik tillykke med de 56 år. Det er hans første fødselsdag som regent.
Tusindvis af fremmødte ville ønske kong Frederik tillykke med de 56 år. Det er hans første fødselsdag som regent.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Nu med sele: Kronprins Christian atter bag rattet

I anledningen af, at kong Frederik søndag fylder 56 år, har han tildelt sin hustru, dronning Mary, Storkommandørkorset af Dannebrogordenen.

Det skriver kongehuset på Instagram.

- I anledning af sin fødselsdag har Hans Majestæt Kongen i dag tildelt sin hustru, Hendes Majestæt Dronningen, Storkommandørkorset af Dannebrogordenen, lyder det i Instagram-opslaget.

Det kors, som dronning Mary har fået søndag, har tidligere været båret af prins Henrik.

Tusindvis af fremmødte ville ønske kong Frederik tillykke med de 56 år. Det er hans første fødselsdag som regent.
Tusindvis af fremmødte ville ønske kong Frederik tillykke med de 56 år. Det er hans første fødselsdag som regent.
 Foto: Hanne Juul

Korset er blevet restaureret og har fået kongens monogram, så kong Frederik kunne overrække det til sin hustru søndag.

Med dronning Marys nye orden er der nu syv storkommandører.

Ud over kongen og dronningen, har dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Benedicte også ordenen. Det samme har den norske og svenske konge.

Sponsoreret indhold