Undrer sig: Hvor bliver Märtha Louise og Dureks dokumentar af?

LÆS OGSÅ: Medie: Prinsesse Märtha Louise og Durek Verret er stukket af fra regningen
Det er efterhånden ni måneder siden det farceagtige bryllup mellem Märtha Louise og hendes shaman Durek.
Et bryllup, som var så hemmeligt, at arrangørerne blev bedt om at dække gæsterne til med lagener, så de selv kunne sælge alle billeder fra festlighederne.
De skrev en kontrakt med Netflix om en dokumentar, som blev præsenteret med pomp og pragt i København i januar, men siden har der været total tavshed om programmet.
Det skriver vores søster-site seher.no.
Man kunne frygte, at Netflix havde fået kolde fødder. De har allerede fået skæld ud for dokumentarens originale titel, "The Princess and the Shaman", for som ægte royalister ved, har den gode Märtha Louise frasagt sig sin prinsesse-titel.
De kunne også være blevet skræmt af overgrebsanklagerne mod Durek, som har erkendt sex med patienter.
Så er der de pinlige nyhedshistorier om ubetalte regninger fra brylluppet, hvor folk var nødt til at slæbe parret i retten for at få betaling for deres ydelser.
Men Netflix har nu endelig svaret Norges SE og HØR: Det skal nok komme.
- Projektet er fortsat ikke navngivet, og har premiere i 2025, lyder det kortfattet.
Vi får se.
LÆS OGSÅ: Durek Verrett indrømmer: Jeg har haft sex med mine patienter