Kongelige23. juni 2020

Ugens stjerner: Grevinde Alexandra fylder 56 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver.
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200226_hjp9019_0.jpg
 Foto: Hanne Juul

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 24. juni til og med tirsdag den 30. juni.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

I ugens sidste dage får du flere kræfter, og din virketrang forstærkes. Derfor kan du bl.a. bruge ugen til at finde ud af, hvad du skal bruge tid og kræfter på i den kommende tid. Vent med at gå i gang med nye projekter til på søndag – hvis du vil nå dine mål.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Asger Reher: Fylder 70 år den 24. juni

Carsten Bjørnlund: Fylder 47 år den 29. juni

Charlotte Bircow: Fylder 59 år den 30. juni

FISKENE

19. februar-20. marts

Der kommer særlig fokus på familien. Det kan være en god idé med oplevelser sammen, alt efter hvordan samværs-restriktionerne er. Du har behov for at se tilbage på nogle minder, og det kan du gøre sammen med den nære familie eller vennekreds.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Det er klogt at følge din intuition, men når du nærmer dig weekenden, vil det ikke længere række at føle dig frem. Der kræves dokumentation, og det må du forholde dig konkret til og have parat. Du bliver mere initiativtagende og får flere kræfter – fra på søndag.

TYREN

21. april-21. maj

Arbejdsopgaver har hobet sig op, og du må være selektiv og udvælge de mest vigtige. Torsdag mærker du fremdrift, og at tingene lykkes langt nemmere for dig. Pludselig går tingene som en leg, og du kan komme et langt skridt videre med dine ting.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Ferietiden nærmer sig, men du bruger tid på at ordne økonomiske sager, som har med familien eller boligen at gøre. Mangler du informationer, så vent med at tage endelige beslutninger, til du kan få de rigtige oplysninger. Giv dig tid til også at nyde årstiden.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Tiden er velegnet til at dyrke familien, hjemmet og de nære ting i tilværelsen. I forbindelse med dit hjem eller din bolig kan der ske nogle tiltag, du måske har ventet på. Da du har flere projekter på bedding, så bør du vælge det, der trænger sig mest på.

LØVEN

23. juli-23. august

Du kan slappe af og være dig selv. Du behøver ikke ”performe”. Ingen forventer, at du står i front og er tovholder. Du kan hygge dig i egne omgivelser og eventuelt dyrke egne interesser eller bare finde roen i dig selv. Følelsesmæssige oplevelser bør bearbejdes – tiden er velegnet.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du lægger planer omhandlende familien eller boligen. Men vigtige brikker skal falde på plads, før du kan begynde at føre dine idéer ud i livet. Måske er det befordrende for dig at skrive eller tale om det, du gerne vil have gennemført, så det bliver mere konkret for alle.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Rejsetrangen er stor i øjeblikket. Hvis rejsebranchen er lukket op, vil du rejse. Hvis ikke uden for Danmarks grænser så indenfor. Du har svært ved at beslutte dig, men det hele bliver pludselig meget nemmere. Måske har du også fået svar på et afgørende spørgsmål.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Saml alle de løse ender, for i næste uge kommer der mere fart på, og din handlekraft øges. Indtil da må du sørge for at få afsluttet alt. Kærligheden har rørt på sig, og nu skal det vise sig, om følelserne også holder i virkelighedens verden. Du får meget snart syn for sagen.

SKYTTEN

23. november-21. december

Hvis det stadig ikke er muligt at rejse frit på grund af covid-19, må du finde andre måder at underholde dig på. Gå på museum, dyrk slægtsforskning eller andet, der har med fortiden, familien eller økonomi at gøre. Desuden har du nogle opgaver i boligen, der skal afsluttes.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Det er vigtigt, at du bruger denne uge på at lægge planer og udregne diverse strategier for, hvordan du vil gribe nogle ting an, der eventuelt har med teknologi at gøre. Det kan være, at du skal have ny pc? Sagen er, at lige nu har du energi til at gennemføre det.

Sponsoreret indhold