Tysk prins anholdt: Mistanke om forsøg på statskup
I morges gik en kæmpemæssig sag i Tyskland i gang, da over 3000 politifolk var med til at anholde en række mennesker, der var mistænkt for at ville vælte den tyske regering og lave et statskup.
Og blandt de anholdte personer er et noget prominent navn. Nemlig den tyske prins Heinrich XIII, der i morges blev anholdt i Frankfurt.
Det skriver Billed-Bladet, der citerer flere forskellige udenlandske medier.
Den 71-årige prins skulle komme fra en ældre adelig familie, som indtil novemberrevolutionen i 1918 regerede over flere områder i Thüringen.
Familien har slotte i både Østrig og ved Leipzig og ved Saalfeld i Thüringen.
Ifølge de tyske myndigheders efterforskning er prinsens jagthytte i Waaidmannsheil blevet brugt til møder, hvor folk fra den tyske højreekstremistiske fløj har lagt planer for, hvordan de kunne vælte den tyske regering.
Ifølge BBC skulle prinsen være en af de centrela hovedpersoner i gruppen, som også består af både militærfolk samt medlemmer af den ekstremistiske bevægelse Reichbürger, hvor folk fra den yderste højrefløj arbejder.
Planen for gruppen var angiveligt at storme Rigsdagsbygningen i Berlin og derved overtage magten, så de kunne erstatte republikken med en ny form for stat, de ville kalde “det Andet Rige”, der skulle baseres på det tyske samfund tilbage i 1871.