Tvivlede på om hun kunne klare jobbet som prinsesse

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip ved deres bryllup i 2015.

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip ved deres bryllup i 2015.

Foto: MEGA

Royale fans kan få et glimt af prinsesse Sofias hverdag i en helt ny dokumentar, der i går havde premiere hos SVT

Her fortæller Sofia også, at hun forud for brylluppet med Carl Philip i 2015 var i tvivl om, om hun kunne klare opgaven som prinsesse. 

Hun fortæller også, hvordan ægteskabet har ændret hendes muligheder for at gøre noget, som hun brænder for. 

- Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte inden, men det jeg ser i dag, er, at jeg har nogle fantastiske forudsætninger for at arbejde med det, som jeg brænder for. I og med, at den rolle, som jeg har i dag, giver mig en bred mulighed for at arbejde for Sverige, fortæller Sofia blandt andet i dokumentaren. 

Hun går til jobbet som prinsesse med en kæmpe respekt. 

- Jeg er enormt ærbødig overfor mine muligheder. Og jeg synes, at det er utroligt spændende. Man får jo et helt andet syn på Sverige, fortæller hun ligeledes.

Hun blev dog overrasket over, hvad det egentlig vil sige at være prinsesse. 

- Jeg havde aldrig troet, at det ville være så interessant og sjovt. Men det bringer også det, at man aldrig er anonym. For andre mennesker er man jo altid prinsesse, men jeg synes, at jeg har fundet en god balance. Jeg troede, at jeg blev nødt til at være på en bestemt måde, fortæller Sofia, der altså blev noget overrasket over, hvad prinsessetitlen egentlig bragte. 

Alt i alt synes prinsesse Sofia dog, at det har været positivt at være blevet en del af det svenske kongehus. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Dokumentaren, der hedder "En dag med prinsesse Sofia", er en del af dokumentarserien "Året i Kungafamiljen", der bliver vist på svensk TV efter nytår.

Her fortæller prinsesse Sofia også om nogle af de opgaver, som hun har taget på sig efter brylluppet. 

Prinsesse Sofia giftede sig med prins Carl Philip den 13. juni 2015. Sidenhen er de blevet forældre til prins Alexander og prins Gabriel. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close