Kongelige4. oktober 2022

Trods “undskyldning”: Dronningen har stadig IKKE talt med prins Joachim

Mandag aften brød dronning Margrethe tavsheden i en pressemeddelelse, hvor hun bekendtgjorde, at hun er “ked af det”. Men dronningen har stadig ikke rakt personligt ud til prins Joachim i kølvandet på sin opsigtsvækkende beslutning
Selv om hun har såret sin søn dybt, har dronning Margrethe tilsyneladende ikke fundet tid eller lyst til at ringe personligt til ham for at tale om tingene. nbsp;
Selv om hun har såret sin søn dybt, har dronning Margrethe tilsyneladende ikke fundet tid eller lyst til at ringe personligt til ham for at tale om tingene.
 Foto: Aller Media

Hun har offentligt indrømmet, at hun ikke var en god mor, og hun har også understreget, at hun ikke er verdens bedste farmor.

Og efter sidste uges opsigtsvækkende udmelding er prins Joachim og hans fire børn nok tilbøjelige til at give hende ret.

I sidste uge bekendtgjorde dronningen således, at prins Joachims fire børn fra årsskiftet ikke længere skal være prinser og prinsesse.

Og den barske besked – som har knust prins Joachim og resten af hans familie – fik familien ikke overbragt af dronningen selv.

Dronning Margrethe udsendte mandag aften en meddelelse, hvor hun skrev, at hun var ked af det. Samme besked har hun dog ikke viderebragt personligt til sin søn.
Dronning Margrethe udsendte mandag aften en meddelelse, hvor hun skrev, at hun var ked af det. Samme besked har hun dog ikke viderebragt personligt til sin søn.
 Foto: Aller Media

Det var i stedet dronningens hofmarskal, Kim Kristensen, der fik til opgave at ringe til prins Joachim for at overbringe ham dronningens beslutning.

Og det tyder desuden på, at dronningen fortsætter denne arbejdsmetode.

For selv om hun mandag aften brød tavsheden i en pressemeddelelse, hvor hun bedyrede, at hun “er ked af det”, har hun stadig ikke rakt ud til prins Joachim personligt.

Det erfarer SE og HØR.

Mandag aften indrømmede dronning Margrethe, at hun som mor og farmor har “undervurderet, hvor meget min yngste søn og hans familie føler sig berørt. Det gør et stort indtryk, og det er jeg ked af”.

“Jeg håber nu, vi som familie kan få ro til selv at finde vej igennem denne situation”, tilføjede dronningen.

Fra årsskiftet må prins Joachims fire børn, prinsesse Athena, prins Henrik, prins Felix og prins Nikolai, vinke farvel til deres titler.
Fra årsskiftet må prins Joachims fire børn, prinsesse Athena, prins Henrik, prins Felix og prins Nikolai, vinke farvel til deres titler.
 Foto: Aller Media

Alligevel har dronningen ifølge SE og HØRs oplysninger endnu ikke løftet røret og ringet til sin søn i Paris for at tale om familiestriden.

I stedet har hun altså kun kommunikere kortfattet og i enkelte meddelelser gennem pressen.

Selv om hun har såret sin søn dybt, har dronning Margrethe endnu ikke talt personligt med prins Joachim om tingene. 
Selv om hun har såret sin søn dybt, har dronning Margrethe endnu ikke talt personligt med prins Joachim om tingene.
 Foto: Aller Media

Noget tyder altså på, at Margrethe både før og nu har fundet kongehuset som institution vigtigere end forholdet til hendes egen søn og børnebørn.

Sponsoreret indhold