Kongelige21. september 2022

Trods sygdom: Festen fortsætter uden dronning Margrethe

Selv om hun skulle have været vært ved sin egen fest, bliver dronning Margrethes storslåede fest ikke aflyst fredag. Hendes søn og svigerdatter tager nu over
Dronning Margrethe må vinke farvel til værtsrollen på fredag.
Dronning Margrethe må vinke farvel til værtsrollen på fredag.
 Foto: Hanne Juul

Endnu engang har coronavirus spændt ben for dronning Margrethes fester.

Fredag var det planen, at den 82-årige regent skulle have været vært for et aftenselskab på Christiansborg.

Men nu er dronning Margrethe isoleret på Fredensborg Slot, efter hun er blevet testet positiv for coronavirus.

Den positive coronatest betyder, at alle dronningens arrangementer resten af ugen er aflyst – og det indebærer altså også aftenselskabet på Christiansborg.

Mary og Frederik tager over fredag under aftenselskabet på Christiansborg.
Mary og Frederik tager over fredag under aftenselskabet på Christiansborg.
 Foto: Aller Media

Derfor kan dronning Margrethe alligevel ikke være vært, når regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer sætter sig til bords på Christiansborg.

Men selv om aftenenes ubestridte hovedperson mangler, aflyses festen ikke. Kongehuset oplyser på sin instagramprofil, at festen fortsætter – dog med to nye værter.

Det bliver således kronprinsparret, der vil være værter ved fredagens arrangement.

Sponsoreret indhold