Kongelige1. januar 2023

Tavs Prins Joachim hyldet til sin mors nytårstaffel

Prins Joachim ankom alene og modtog folkets hyldest foran Amalienborg til hoffets fineste fest på året
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Har vi et kongehus i opbrud?
 Video: SE og HØR

Søndag aften vrimler det med gæster på Amalienborg Slotsplads i København. De skal alle ind for at ønske kongehuset godt nytår ved den traditionsrige nytårskur og -taffel.

Prins Joachim, der ankom alene til taflet, gik tavs forbi pressen, der havde taget stilling foran trappen til indgangen ved Christian VII's palæ.

Her vendte han sig på trappen og vinkede til de fremmødte på pladsen, der råbte til ham som hyldest.

Prinsesse Marie meldte lørdag afbud til taflet, fordi hun skal passe parrets søn, 13-årige grev Henrik, der er blevet syg.

Prins Joachim er kommet alene, da Prinsesse Marie er hjemme med parrets syge søn, Henrik. Da Joachim ankom, råbte de fremmødte af ham som hyldest, og prinsen kvitterede med at vinke.
Prins Joachim er kommet alene, da Prinsesse Marie er hjemme med parrets syge søn, Henrik. Da Joachim ankom, råbte de fremmødte af ham som hyldest, og prinsen kvitterede med at vinke.
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Som de sidste ankom kronprinsparret og hovedpersonen selv, dronning Margrethe. Dronningen trådte forsigtigt op ad trappen til palæet og vinkede til de fremmødte.

Der har i den seneste periode været talt og skrevet meget om vanskelighederne i dronningens forhold til prins Joachim.

I sin nytårstale lørdag adresserede hun da også historien om, at Joachims fire børn nu har mistet deres titler som prinser og prinsesse.

– Jeg omfatter hele min familie med stor kærlighed til alle tider. Vanskeligheder og uenighed kan opstå i enhver familie, også i min, sagde dronning Margrethe i talen nytårsaften.

Se samtlige deltagere til årets fineste fest i det store galleri herunder:

Se alle billederne: Fuld galla til dronningens nytårstaffel på Amalienborg

Sponsoreret indhold