Kongelige4. februar 2021

Sveriges konges liv bliver til tv-serie

Om bølgerne kommer til at gå lige så højt som serien "The Crown", må tiden vise
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_leb3120_2_preview.jpg
 Foto: Lars Eivind Bones

En svensk udgave af tv-serien "The Crown" er i støbeskeen.

Serien, der vil handle om det svenske kongehus, kommer til at tage udgangspunkt i den nuværende konge i Sverige, Carl Gustav.

Det løfter svenske TV 4 sløret for til Variety.

Serien vil kaste lys over kongens liv og rejse fra arving til tronen, og hvordan livet er som den nuværende monark - og efter planen skal det være et lige så stort drama som serien "The Crown", der handler om det britiske kongehus.

- Om andre konger og dronninger siges det, at de har haft en indflydelse på verdensbegivenhederne. Historien om vores konge er en noget andet. Den er ikke så fremhævet internationalt, men mindst lige så fascinerende. Og helt ukendt for mange af os, lyder det fra manuskriptforfatteren Åsa Lantz, der skal være med til at udvikle serien.

Serien, der bliver produceret af Filmlance, har endnu ikke fået en titel. Efter planen kommer serien i seks episoder ad gangen over mindst to sæsoner, skriver Aftonbladet.

Åsa Lantz skulle allerede have udset sig skuespilleren Joel Kinnaman til at spille rollen som en ung udgave af Carl Gustav, skriver Dagens Nyheter.

Produtionsselskabet Filmlance var også med til at producere den populære serie "Broen".

Sponsoreret indhold