Kongelige4. august 2020

Sødt eller sjovt? Det hedder Meghan og Harrys hund

Parret har haft den sorte labrador siden 2018, men det er først nu, at navnet på hunden bliver afsløret
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Prins Harry og Meghan valgte tilbage i 2018 at redde en sort labrador fra en uvis skæbne, men de har aldrig fortalt offentligheden, hvad de valgte at døbe deres nye familiemedlem.

Men nu bliver navnet endeligt afsløret i den nye bog om prins Harry og Hertuginde Meghan: ”Finding Freedom: Harry and Meghan and the Making of a Modern Royal Family”.

Bogen udkommer først den 11. august, men bogen har allerede trukket en masse overskrifter – og nu kommer altså endnu en afsløring på bordet.

For hunden hedder intet mindre end Pula – og trods det måske lyder som et spøjst navn, så har det for parret en helt særlig betydning. Det skriver People.

”Pula” er nemlig navnet på den officielle valuta i Botswana, hvor Harry valgte at tage Meghan med til, da de lige var begyndt at date.

Pula betyder også ”regn” på Setswana, og regn er ikke noget, der ofte kommer til landet, så anses det som værende meget værdifuldt.

Meghan valgte endda at genskabe nogle af deres mest dyrebare minder fra deres ture til Botswana, da Harry fyldte 35 år.

- Det er et sted, der betyder så meget for dem – og for Harry især – så Meghan ville gerne bringe ham tættere på det dejlige sted på hans dag, så hun sørgede for telt, soveposer, lavede mad og hun genskabte Botswana, hvor de blev forelskede, lød det dengang fra en kilde tæt på parret.

https://imgix.seoghoer.dk/mega692423_005.jpg
 Foto: MEGA

Harry og Meghan blev gift tilbage i 2018. Foto: MEGA

Trods hunden Pula får dem til at mindes deres gode tider, så er det dog ikke første gang, at Meghan redder et dyr. Hun har blandt andet adopteret hendes første hund, Bogart og siden hunden Guy og nu altså også Pula sammen med sin mand.

Også parrets 1-årige Archie lades til at nyde samværet med de firbenede væsener, fortæller en kilde tæt på familien.

Hverken Harry eller Meghan er blevet interviewet til bogen ”Finding Freedom”.

Sponsoreret indhold