Kongelige2. september 2021

Skal hjælpe dronningen: Prins William og Kate Middleton gør klar til at flytte

Hertugen og hertuginden diskuterer flytteplaner, da de eftersigende ønsker at komme tættere på dronning Elizabeth
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Meghan Markle og prins Harry flyttede sidste år til Californien, men så langt har storebror prins William og hustruen Kate Middleton dog ikke planer om at flytte.

I stedet har Cambridge-parret planer om at flytte til Windsor for at komme tættere på dronning Elizabeth. Det skriver The Telegraph.

William og Kate har derfor kigget på flere boliger omkring Windsor Great Park.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega750258_019.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Der er gode chancer for, at den royale familie på fem personer kunne flytte til Frogmore House, som blandt andet er det sted, der husede Meghan Markle og prins Harrys bryllupsfest i maj 2018.

Det store palæ er placeret ikke langt fra Windsor Castle, hvor dronning Elizabeth primært holder til, når hun ikke er på Buckingham Palace i hjertet af London.

Ifølge royale kilder tæt på familien rykker Kate og William tættere på dronningen for at støtte hende efter prins Phillips død tidligere i år.

Det skyldes også, at parret er rykket længere op i hierarkiet og i fremtiden vil begynde at påtage sig mere arbejde og flere opgaver som royale. Opgaverne har sandsynligvis hobet sig op, efter Meghan Markle og prins Harry vinkede farvel til det britiske kongehus.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega750258_004.jpg
 Foto: MEGA

Cambridgeparret og deres tre børn vil flytte tættere på dronning Elizabeth. (Foto: MEGA)

Siden det opsigtsvækkende Megxit har der været iskold luft mellem prinsebrødrene, men ifølge en kongehusekspert er stemningen blevet bedre, end den har været længe.

- Jeg ved, at de fire taler med hinanden, og de taler sammen over Zoom og via FaceTime, siger Pearce, der er forfatter til bogen "Diana: The Voice of Change".

- Deres syn på verden er enormt individualiseret. Og det, der er utroligt, er, at de allesammen respekterer hinanden.

Sponsoreret indhold