Kongelige10. september 2022

Sjældent syn: Prins William og prins Harry genforenet med deres hustruer

Prins William og prins Harry gik side om side med deres hustruer
“The Fab Four" er samlet igen. nbsp;
“The Fab Four" er samlet igen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der var engang, hvor prins Harry og prins William sammen med deres respektive hustruer Meghan og Kate var kendt i offentligheden som “The Fab Four”.

Dengang forlød det, at de to par nød hinandens selskab og ofte sås privat. Men de seneste år har historien været en helt anden:

Parrene ses ikke længere, og nogle mener endda at vide, at der ikke længere er et venskabeligt bånd mellem de to brødre, og at båndet er blev kappet, efter prins Harry og Meghan i januar 2020 valgte at træde tilbage som fremtrædende medlemmer af kongehuset og flytte til USA.

Siden da er det kun yderst sjældent, at de to prinser og deres hustruer har vist sig sammen.

Men for kort tid siden skete det.

Det var efter sigende prins William, der selv spurgte sin bror og hans hustru, om de skulle mødes. 
Det var efter sigende prins William, der selv spurgte sin bror og hans hustru, om de skulle mødes.
 Foto: Ritzau Scanpix

Her gik prins William og prins Harry gik side om side med deres hustruer ude foran Windsor Castle. Det er dronning Elizabeths dødsfald i torsdags, der nu har bragt de to prinser og deres hustruer sammen igen.

Prins Williams talsmand fortæller ifølge Mirror, at det var prins William selv, der valgte at invitere sin lillebror og Meghan med til Windsor for at gå sammen.

Selv om medier ofte har spekuleret i brødrenes forhold, er det kun yderst sjældent, at de selv har udtalt sig. Prins Harry tog dog bladet fra munden, da han i oktober 2019 medvirkede i ITV-dokumentaren “Harry & Meghan: An African Journey”:

Meghan og Harry er nu i England, efter dronning Elizabeth døde torsdag. 
Meghan og Harry er nu i England, efter dronning Elizabeth døde torsdag.
 Foto: Ritzau Scanpix

– At have denne rolle, dette job og med det pres, som denne familie er under, så vil der ske ting. Men vi er brødre, vi vil altid være brødre.

– Vi er helt sikkert gået i hver sin retning lige nu. Jeg vil altid være der for ham, ligesom jeg ved, at han altid vil være der for mig.

– Vi ser ikke hinanden så meget, som vi gjorde tidligere på grund af arbejde, men jeg elsker ham dybt, fortalte prins Harry i den opsigtsvækkende dokumentar, hvor han også knyttede en kommentar til de talrige historier om splid mellem brødrene:

– Langt størstedelen af disse ting er skabt ud af ingenting. Som brødre har vi gode dage og dårlige dage.

Sponsoreret indhold