Kongelige27. april 2023

Se videoen: Kronprinsesse Marys spontane tale rørte alle

Det var en improviseret tale, der gav gæsterne gåsehud, da kronprinsesse Mary pludselig greb mikrofonen
Verden er vilde med Mary, og efter hun holdt en spontan tale til ofre for en cyklon, er folk bare blevet endnu vildere med hende. 
Verden er vilde med Mary, og efter hun holdt en spontan tale til ofre for en cyklon, er folk bare blevet endnu vildere med hende.
 Foto: Jesper Sunesen

Lige nu er kronprinsesse Mary på statsbesøg i Fiji, hvor hun sammen med klimaminister Dan Jørgensen skal sætte fokus på konsekvenserne af de globale klimaforandringer.

I går aftes dansk tid besøgte de teltlandsbyen Nabavatu på Fijis næststørste ø Vanua Levu, og her holdt Kronprinsessen en tale, der rørte alle de tilstedeværende.

Teltlandsbyen huser dem, der blev fordrevet, efter en cyklon i 2020 ramte Fiji, og helt spontant satte Mary nogle ord på de følelser, hun havde.

Mary og Dan Jørgensen er på Fiji, og noget kunne tyde på, det er Kronprinsessen, der løber med det meste af opmærksomheden. 
Mary og Dan Jørgensen er på Fiji, og noget kunne tyde på, det er Kronprinsessen, der løber med det meste af opmærksomheden.
 Foto: Jesper Sunesen

Hun startede sin tale med at fortælle, at det var en spontan og improviseret tale, som hun ikke havde forberedt. Derefter begyndte sin tale med, at hun er vokset op i Tasmanien og flyttede til Danmark som voksen, hvor der i ingen af de lande er ekstreme vejrforhold.

– Det er svært at forestille sig frygten, I har oplevet i de øjeblikke. Den fortvivlelse i kølvandet og den energi og styrke det tager at genopbygge og samle igen.

Danmarks kommende dronning beskriver også, hvordan hele deres delegation på rejsen har oplevet en ekstrem modstandsdygtighed fra beboerne i teltlandsbyen, og de kan mærke en stærk tro på kraften i den menneskelige ånd, der er på stedet.

Derudover påpeger Mary også, at der er en stærk fællesskabsfølelse, hvor beboerne passer på hinanden.

Billed-Bladet var til stede under talen og har optaget det. Du kan se videoen i opslaget her.

Flere har også været inde at kommentere på opslaget, hvor de skriver rosende ord om den spontane tale og kvinden bag mikrofonen.

– Hun er fuld af så meget kærlighed, varme, visdom og venlighed. Hvor er danskerne og verden heldige at have Mary, skriver en bruger.

Andre brugere skriver, at hun er både graciøs og fantastisk, mens flere har sendt hjerter og klappeemojies afsted på opslaget.

Sponsoreret indhold