
Se videoen: Dronning Mary klapper i om kronprins Christians kæreste
LÆS OGSÅ: Prinsesse Claudia og prins Josef-Emanuel chokerer det bedre borgerskab: Har fået en hemmelig søn
Kronprins Christian har brugt store dele af sin festlige sommer i selskab med den smukke Emma.
Parret har hygget sig på både Smukfest, ligesom de også havde en hyggelig tur til Cannes og St. Tropez i det sydfranske.
Hvor seriøst forholdet er mellem de to unge turtelduer, står fortsat hen i det uvisse, men Emma har allerede været til bal på slottet i forbindelse med prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag.
Her var det en ganske privat fejring, hvor kun de tætteste venner og familie var inviteret op på Amalienborg, hvor også dronning Margrethe deltog.

Noget kunne derfor godt tyde på, at Emma, som har gået på samme gymnasium som kronprins Christian, helt bestemt er mere end en sommerflirt.
Alligevel klappede dronning Mary godt og grundigt i, da hun onsdag eftermiddag dukkede op i Tårnby i forbindelse med åbningen af de nye Headspace-lokaler, hvor også den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen var med.
Efter ceremonien og åbningen forlod dronningen festlighederne, og her greb den fremmødte presse muligheden for at stille det helt store spørgsmål:
- Deres majestæt, hvad synes De om kronprinsens Emma?
Dronning Mary nøjes dog med at smile og vinke og give hånd til blandt andre Poul Nyrup, før hun satte sig ind i kronebilen og susede afsted.
Se videoen af dronning Mary øverst i artiklen.
