Kongelige12. december 2019

Se Kronprinsfamiliens private julehilsen

Mary, Frederik og alle børnene inviterer i år indenfor i stalden, hvor de serverer æbleskiver for hinanden - og lidt for hestene.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kronprinsfamilien_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

At kronprinsesse Marys hjerte banker for heste ved de fleste nok.

Hun har givet glæden ved de store varmblodsdyr videre til sine døtre, og i år har hestene sågar fået en prominent plads i den royale families julehilsen.

I en netop offentliggjort video på Kongehusets Facebook og Instagram er kronprins Frederik, kronprinsesse Mary samt børnene Christian, Isabelle, Josephine og Vincent på besøg hos de kongelige heste.

Og der bliver ikke sparet på julehyggen – hele familien forkæler de hvide heste med gulerødder og kærlige klap, før det er tid til at kongefamilien selv skal have lidt godt i maven.

Midt på staldgangen bliver der serveret æbleskiver akkompagneret af sukker og syltetøj – og julegodterne ser ud til at falde i god jord hos de royale børn.

Og også hos den ene hest, der næsten får lov til at komme med til bords.

Det er efterhånden blevet en tradition, at Mary og Frederik byder indenfor i forbindelse med julen.

Sidste år fik Kongehusets mange fans lov til at få en smugkig, da familien bagte og pyntede julesmåkager, mens familiens hund, Grace var med på sidelinjen.

Sponsoreret indhold