Kongelige4. august 2020

Se det sjove klip: Her lærer 94-årige dronning Elizabeth at bruge Zoom

Corona-pandemien har tvunget den modne monark til et blive bekendt med moderne teknologi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega689250_020.jpg
 Foto: MEGA

Corona-pandemien har gjort, at de fleste af os nok er blevet bekendte med digitale mødeplatforme som Teams og Zoom.

Og det er også sket for dronning Elizabeth, 94, der ellers stadig foretrækker at foretage opkald fra sin fastnettelefon.

Dronning Elizabeths datter, prinsesse Anne, fylder 70 år den 15. august, og i den anledning bliver der i aften sendt en dokumentar ved navn "Anne: The Princess Royal at 70" på britisk tv.

Et smugkig fra dokumentaren viser, at man virkelig kommer med ind i de kongelige gemakker, for her ser man, at prinsesse Anne prøver at lære sin 94-årige mor at bruge Zoom.

Artiklen fortsætter under billedet.

I klippet ser man, at det er dronningens første Zoom-opkald, som sker i forbindelse med, at hun gerne vil støtte landets sundhedspersonale.

- Kan du se alle? Du burde have seks personer på din skærm, forklarer prinsesse Anne sin mor.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega99059_001.jpg
 Foto: MEGA

Prinsesse Anne er dronning Elizabeths eneste datter. Hun har også sønnerne Charles, 71, Andrew, 60, og Edward, 56. Foto: MEGA

- Ja, jeg kan i hvert fald se fire, lyder det fra dronning Elizabeth.

- Altså, du har nok ikke brug for at se mig. Du ved, hvordan jeg ser ud, lyder det kække svar fra snart 70-årige prinsesse Anne, der som mange andre må sætte sin aldrende mor ind i de teknologiske landvindinger.

Sponsoreret indhold