Kongelige25. april 2024

Se det nye gallaportræt af kong Frederik og dronning Mary

Kongehuset har netop offentliggjort det første officielle gallaportræt af Danmarks nye konge og dronning
Frederik og Mary er rigtig stadset ud på deres første officielle gallaportræt som konge og dronning.
Frederik og Mary er rigtig stadset ud på deres første officielle gallaportræt som konge og dronning.
 Foto: Hanne Juul

Torsdag morgen er der en stor afsløring fra kongehusets side.

Det første officielle gallaportræt af Danmarks nye konge og dronning er nemlig blevet afsløret.

Billedet viser kongeparret stå side om side i Grønne Sal i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot.

Det er Steen Evald, der har taget billedet, som fremover vil blive hængt op i blandt andet danske ambassader og konsulater verden over samt på danske fartøjer, lyder det fra kongehuset.

Mary bærer for første gang smaragdsættet, som er del af kronjuvelerne. Tilbage i 2013 beskrev B.T. dem som "uvurderlige".

Dronning Margrethe bar selv det smukke smaragdsæt tilbage i november 2023, da det spanske kongepar var på statsbesøg.
Dronning Margrethe bar selv det smukke smaragdsæt tilbage i november 2023, da det spanske kongepar var på statsbesøg.
 Foto: Hanne Juul

Sponsoreret indhold