Kongelige15. november 2019

Se billedet: Meghan og Harry afblæser drama

Meghan og Harry virker ikke til at have raget sig uklar med hele den kongelige familie, efter det i går kom frem, at parret har valgt at holde jul i USA
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-10-21_kl._12.58.10.png
 (Foto: MEGA)

Julen virker ikke til at være hjerternes fest i det britiske kongehus.

I går kom det nemlig frem, at hertuginde Meghan og prins Harry ikke skal fejre jul med resten af den kongelige familie.

Julen i det britiske kongehus bliver normalt holdt på Sandringham i Norfolk, men i år bliver det uden det celebre par.

Harry og Meghan har nemlig valgt at holde jul i USA sammen med Meghans mor, Doria Ragland.

Selvom flere britiske medier har tolket Meghan og Harrys juleplaner med drama i kongehuset, så virker det til, at parret er på mere end god fod med prins Charles, der fyldte 71 år i går.

Meghan og Harry har ihvertfald sendt en fødselsdagshilsen på parrets fælles Instagram.

"Stort tillykke med fødselsdagen til hans kongelige højhed prinsen af Wales," skriver parret til opslaget, hvor der er et billede af fødselaren sammen med barnebarnet Archie.


I sidste måned medvirkede Harry og Meghan i en dokumentar om deres rejse til Afrika.


Her løftede Harry sløret for, at der til tider kunne være knas i forholdet mellem ham og William. 


Det ser dog ud til, at Harry og Meghan trods alt holder sammen med den 71-årige prins. 


Se opslaget nedenunder:

Sponsoreret indhold