Se billedet: Kronprinsesse Mary sender særlig hilsen
Kronprinsesse Mary er både fyldt med kærlighed og rørt til tårer over al den kærlighed, som hun har modtaget i kølvandet på sin 50-års fødselsdag.
På de sociale medier har kronprinsessen nu delt et billede af en buket røde tulipaner, og hun takker i samme ombæring for den store kærlighed, hun har følt hele sidste uge:
"At blive 50 år er noget ganske særligt. Men at jeg modtog så mange varme hilsner fra hele Danmark, Færøerne og Grønland …. og Australien - blev jeg dybt rørt over. Det er slet ikke så tosset at blive 50", skriver kronprinsesse i sit opslag, inden hun slutter med et stort tak:
"Tusind , tusind tak for det - det glædede mig meget."
Artiklen fortsætter under billedet...

Mary og familien deltog søndag aften i et stort TV 2-show, der hyldede hende. Foto: Aller Media
Det var lørdag, at kronprinsesse Mary fyldte rundt.
Men hele sidste uge var der flere arrangementer, der fejrede den royale fødselar.
Onsdag var Mary blandt andet med sine børn Vincent og Josephine i Københavns Zoo for at indvie et nyt anlæg i haven, der er opkaldt efter hende.
I forbindelse med Marys fødselsdag afslørede Rigshospitalet i sidste uge, at man har har opkaldt et hospitalsbyggeri efter Mary. Det nye hospitalsområde skal være til børn, unge, gravide og deres familier.
Artiklen fortsætter under billedet...

Mary trådte selv ud foran Amalienborg for at lade sig hylde lørdag. Foto: Jesper Sunesen
Lørdag fejrede Mary sin runde dag i familien skød, og søndag var hele Danmark inviteret med, da TV 2 viste TV 2’s fødselsdagsshow ”Mary 50 – vi fejrer Danmarks kronprinsesse”.
Programmet blev sendt direkte fra Vilhelm Lauritzen Terminal i Københavns Lufthavn, og blandt gæsterne var kronprinsfamilien også.