Se billederne: Prins Charles og Camilla genforenet på 15-års bryllupsdag

I dag, 9. april, kan prins Charles og hertuginde Camilla fejre 15-års bryllupsdag.
Og der er ekstra grund til at markere dagen for parret – for de seneste to uger har det royale par nemlig været isoleret fra hinanden grundet COVID-19.
71-årige prins Charles blev nemlig testet positiv for den frygtede virus, hvilket betød, at ægteparret ikke kunne opholde sig sammen.
Artiklen fortsætter under billedet...

Det glade ægtepar foran indgangen til deres hjem i Skotland. Foto: MEGA
De sidste 14 dage har de derfor været i corona-isolation i deres hjem Birkhall i det nordlige Skotland.
Prins Charles og 71-årige hertuginde Camilla har været isoleret sig i hver deres ende af godset, da hertuginde Camilla ikke selv blev testet positiv.

Parret sammen med deres to hunde, Bluebell og Beth. Foto: MEGA
Men nu er de 14 dage altså gået, og det betyder, at de nu igen kan tilbringe tid sammen.
Og genforeningen – og deres 15-års bryllupsdag – har de altså blandt andet markeret ved at udsende et par nye fotos.
Artiklen fortsætter under billedet...

Prins Charles og hertuginde Camilla - tidligere kendt som Camilla Parker Bowles - blev gift i Windsor Guildhall i april 2005. Foto: MEGA
Billederne er taget ved indgangen til deres gods i Birkhall og viser dem begge afslappet klædt med deres to hunde, Bluebell og Beth.Prins Charles og hertuginde Camilla blev gift den 9. april 2005.