Se billederne: Kong Harald på benene igen efter indlæggelse

Tidligere i december blev den 85-årige norske kong Harald indlagt.
Det fik i den grad bekymringerne om hans helbred til at stige, efter at han også i august havde været forbi hospitalet i forbindelse med en indlæggelse.
Men få dage inden juleaften blev den norske konge udskrevet fra rigshospitalet i Oslo.
Nu viser nye billeder da også bedring hos kong Harald.
I hvert fald var han mødt op til 1. juledagsgudstjeneste i Holmenkollen kapel i Oslo.
Billederne har det norske kongehus selv delt på Instagram, hvor det kunne fortælle, at kongen og hans hustru var mødt op til gudstjeneste med kronprinsparret og prinsesse Ingrid Alexandra.
Og selv om han stod og støttede sig til et par krykker, så var han altså på benene og kunne tilsyneladende formå at gå uden hjælp.