Se billederne: I går roste kong Frederik det til skyerne – i dag er det HELT anderledes

LÆS OGSÅ: Kong Frederik takker grønlansk regeringsleder for dejlig dag
Det var en storsmilende kong Frederik, der tirsdag formiddag lokal tid – efter forsinkelser på grund af dårligt vejr – ankom til Nuuk sammen med Grønlands nye regeringschef, Jens-Frederik Nielsen.
Og den 56-årige konge havde da heller ikke andet end positive ord at sige om det grønlandske vejr, der viste sig fra sin bedste side med høj sol og stille vind.

I dag er situationen så noget anderledes. Nu hænger skyerne således tungt over den grønlandske hovedstad, og sneen daler skam også ned. Det afholder dog ikke kong Frederik fra at være i lutter godt humør, da han for kort tid siden ankom til Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik. Her skal kongen møde studerende på SILA.

Herefter er formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, vært ved en frokost, inden kong Frederik senere på dagen besøger Grønlands Maritime Center, hvor forstander Bent Olesen byder velkommen og introducerer centerets arbejde med uddannelse og maritim udvikling i Grønland.

Og hvem ved? Måske skinner solen så igen fra en skyfri himmel. Sikkert er det hvert fald, at det er svært at spå om vejret i Grønland.