Se billederne: Hertuginde Kate stjal billedet til Bond-premiere

I går havde den nye Bond-film "No Time To Die" verdenspremiere i London, og den røde løber var spækket med kendisser.
Storfilmen, der er den sidste med 53-årige Daniel Craig i hovedrollen, er blevet udskudt gang på gang på grund af corona, så skuespilleren havde nok set frem til at være i centrum på den røde løber.
Men Daniel Craig måtte dele opmærksomheden med en helt anden - som endda slet ikke var med i filmen.
For fire fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus - prins Charles, hertuginde Camilla, prins William og hertuginde Kate - var også inviteret til premiere, og i sin gyldne kjole fra Jenny Packham lignede hertuginde Kate nærmest en Bond-babe.
Artiklen fortsætter under billedet

Mon hun kunne være Bond-babe?, synes Daniel Craig at tænke. Foto: I-Images/Zuma/Ritzau Scanpix
Daniel Craig, der selv så skarp ud i en lyserød smokingjakke i fløjl, var ikke sen til at komplimentere den 39-årige hertuginde.
- Du ser knageme dejlig ud, skulle han have udbrudt ifølge Daily Mail.
Artiklen fortsætter under billedet

Den stod på date night for Kate og William. Foto: MEGA
I aften er der gallapremiere på "No Time To Die" i Imperial i København - SE og HØR er selvfølgelig på pletten, så følg med på sh.dk i aften!