Annonce
Kongelige6. oktober 2025

Se billederne: Dronning Mary præsenterer årets julemærke

Dronning Mary satte gang i julestemningen, da hun mandag afslørede årets julemærke på Københavns Rådhus mandag formiddag

Præsentation af årets julemærke

Annonce

LÆS OGSÅ: Saszeline festede med dronning Mary: Klapper helt i

Dronning Mary ankom mandag formiddag til Festsalen på Københavns Rådhus.

Her står hun nemlig i spidsen for afsløringen af årets julemærke. En tradition, hun som protektor for Julemærkefonden har været en del af siden 2004.

Det royale arrangement markerer begyndelsen på julemærkesæsonen, og dronningen blev mødt med både blomster, bifald og et væld af kendte ansigter.

Blandt gæsterne var greveparret Sussie og Ingolf af Rosenborg, som dronningen naturligvis var henne og give både kram og kindkys.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-06/_WEN7137_preview.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Traditionen tro modtog dronning Mary også buketter fra blomsterpigerne, der i dagens anledning var de to 10-årige Nynne Esmann Andersen og Nikoline Sophie Vesterø Lauritzen. Det skriver Billed-Bladet.

Annonce

Sammen med årets julemærkekunstner, Emilie Melgaard Jacobsen, afslørede Mary det nye mærke for 2025. Blandt gæsterne var også Carla Mickelborg, der agerede konferencier ved afsløringen.

Den tidligere realityprofil og influencer er ambassadør for Julemærkehjemmene og har igennem flere år støttet fondens arbejde for børn, der kæmper med mistrivsel.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-06/_WEN0150_preview.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sanger Bryan Rice sørgede for det musikalske indslag og delte efterfølgende et rørende opslag på Instagram:

"Når man møder Hendes Majestæt Dronningen, bukker man. Dybt. For 20 år siden, da jeg sang ‘No Promises’ live for første gang, sad Hendes Majestæt på forreste række sammen med vores konge – og nu, hvor jeg fejrer 20-års jubilæum, får jeg lov til at synge den samme sang for hende sammen med det mest fantastiske børnekor fra Julemærkehjemmet Liljeborg. Det binder virkelig en smuk sløjfe for mig," lyder det fra musikeren.

Årets julemærke kan købes på Julemærkefondens hjemmeside, i daglivarebutikker og boghandlere over hele landet. Overskuddet går til de danske Julemærkehjem, som hjælper børn ud af mistrivsell.

Se flere billeder i galleriet øverst i artiklen.

Annonce

Sponsoreret indhold