Sandheden bag billedet: Derfor fik lille prins George skældud

Lille prins George og prinsesse Charlotte havde helt særlige roller, da deres tante Pippa blev gift med James Matthews ved et storslået bryllup i maj 2017.
De var nemlig blevet udpeget som henholdsvis brudesvend og brudepige under brylluppet, der fandt sted i Berkshire i England.
Artiklen fortsætter under billedet...

Prins George bliver sat på plads af mor Kate. Foto: MEGA
Men dagen forløb ikke helt uden gnidninger, for undervejs fik prins George, dengang 3, en vaskeægte opsang af sin mor – og det hele blev foreviget af de mange fotografer, der var til stede.
Først nu er det dog kommet frem, hvorfor den lille prins måtte irettesættes – han havde nemlig ikke opført sig, som han skulle.
Det skriver det britiske medie Daily Mail ifølge Mirror.
Artiklen fortsætter under billedet...

Pegefingeren blev løftet, mens der blev talt med alvorsord. Foto: MEGA
Ifølge mediet var den fireårige spilopmager havnet i problemer, efter han med vilje havde trådt på Pippas lange slæb, der hørte til hendes Giles Deacon-kjole.
Og det må man bestemt ikke, fik den lille prins herefter at vide.
Artiklen fortsætter under billedet...

Pippa og James blev gift ved et romantisk bryllup 20. maj 2017. Foto: MEGA
Mor Kate hævede derfor sin pegefinger, før hun irettesatte ham ude foran kirken.
Ifølge mediet medførte irettesættelsen, at lille prins George for en stund endte i tårer. Men heldigvis var han snart i hopla igen – og mon ikke han opførte sig helt eksemplarisk resten af dagen?
Du kan se endnu flere billeder fra Pippa og James’ bryllup her.