Kongelige4. juli 2022

Sådan mindes dronning Margrethe ofrene for Field’s-skyderiet

Dronningens tilstedeværelse ved Rebildfesten i Nordjylland er ikke umiddelbart påvirket af tragedien i København søndag. Dog har de ved arrangementet tænkt sig at holde et minuts stilhed
TIl Rebildfesten i Nordjylland mandag vil dronningen sammen med resten af deltagerne holde et minuts stilhed for ofrene for Field's-skyderiet. 
TIl Rebildfesten i Nordjylland mandag vil dronningen sammen med resten af deltagerne holde et minuts stilhed for ofrene for Field's-skyderiet.
 Foto: Martin Høien

Der bliver sendt tanker og bønner afsted til skudofrene hele vejen fra Rebild Bakker i Nordjylland, hvor markeringen af USA’s uafhængighedsdag bliver afholdt dagen efter det voldsomme angreb i Field’s i København.

De tre dødsfald efter skyderiet har naturligvis lagt en dæmper på arrangementet, hvor dronning Margrethe deltager. Der vil i den forbindelse blive indlagt et programpunkt, hvor ofrene mindes med et minuts stilhed.

Det skriver TV 2 Nord.

Over for BILLED-BLADET bekræfter Kongehuset, at dronningen vil deltage i arrangementet, selvom det mandag morgen stadig var usikkert, om hun havde planer om at komme.

Biskoppen holder en bøn

Rebildfesten bliver altså en smule anderledes, end det først var planen.

– Vi holder et minuts stilhed i starten til selve rebildfesten, og så vil biskoppen, der traditionelt deltager og afholder bøn, sende tanker til ofrene og deres pårørende, siger Helene Christensen, generalsekretær i Rebildselskabet.

Rebild Bakker den 4. juli 2018, hvor den traditionsrige markering af den amerikanske uafhængighedsdag finder sted. 
Rebild Bakker den 4. juli 2018, hvor den traditionsrige markering af den amerikanske uafhængighedsdag finder sted.
 Foto: René Schütze

Rebildfesten og det 110 års jubilæum afholdelses netop dagen efter den voldsomme hændelse i København, og det har fået arrangørerne til at ændre i programmet.

- Det er et paradoks og dilemma, vi er i, siger Helene Christensen til TV 2 Nord, før hun fortsætter:

- Det lyder lidt hårdt, men vi har det sådan, at 'livet går jo videre', og vi kan stadigvæk afholde arrangementet i respekt for det, der er sket og tænke på ofrene.

Sponsoreret indhold