Sådan mødte Marie og Joachim hinanden: Han var gift, hun havde en kæreste
Eventyret om Marie og Joachim begynder en efterårsaften i 2004.
Her er Marie Cavallier inviteret til et jagtselskab i Danmark sammen med sin daværende kæreste. Ved bordet sidder prins Joachim også. Han er den eneste, der kan fransk, og Marie og prinsen ender med at sidde ved siden af hinanden.
Artiklen fortsætter under billedet...

Parret under deres bryllupsdag. Foto: Aller Media
Det ender med at blive en hyggelig aften, og de taler sammen hele aftenen. Men ikke mere end det.
- Jeg var jo sammen med min kæreste, og han var gift. Så det var bare et hyggeligt møde, har Marie senere sagt i et interview med BILLED-BLADET.
Langsom kærlighed
Det er først et par år senere – da både prins Joachim og Marie begge er blevet single – at de står frem som mere end blot venner.
Under en rejse til Sydøstasien offentliggør prins Joachim, at han er i et forhold med den mørkhårede franske kvinde.
Forelskelsen buldrer dog ikke afsted hos Marie, selv om hun har fundet sig en vaskeægte prins.
Artiklen fortsætter under billedet...

Parret mødte hinanden første gang i 2004. Foto: Aller Media
- Fordi jeg er så fornuftig, kom kærligheden langsomt. Jeg ville ikke give mig selv hen. Jeg ville være forsigtig. Men derefter var jeg ikke i tvivl. Joachim var manden i mit liv, sagde hun BILLED-BLADET i 2016.
At forelskelsen kommer langsomt, bliver også cementeret i diverse medier, der i sommeren 2016 skriver, at forholdet mellem prinsen og hans franske kæreste er forbi.
Efterfølgende bekræfter Marie selv bruddet overfor BILLED-BLADET.
Nu går det stærkt
Parret kan dog ikke undvære hinanden. Og allerede under et halvt år senere – i julen 2016 – genfinder de kærligheden.
Og så går det pludselig stærkt.
Under en romantiske ferie i Tyrkiet et halvt år senere, i 2007, går prinsen på knæ.
- Det var meget romantisk, siger Marie, da det royale par i 2007 præsenterer forlovelsen for verdenspressen.
Artiklen fortsætter under billedet...

Marie og Joachim. Foto: Aller Media
Stolt og forelsket kan Marie også vise sin glimtende forlovelsesring frem – der meget passende er i de franske farver med en hvid diamant, rød rubin og blå safir.
- Jeg faldt for hans fantastiske personlighed og godhed. Og hans enkelthed. Og selvfølgelig for hans udseende, siger Marie til den nysgerrige presse.
Eventyrligt fyrværkeri
I det smukkeste solskin siger Marie og prins Joachim ja til hinanden ved et romantisk bryllup i Møgeltønder Kirke 24. maj 2008.
Efter vielsen i kirken lader brudeparret sig hylde af de mange fremmødte, da de i en gammel Bugatti 41 kører mod aftenens store bryllupsfest på Schackenborg.
Artiklen fortsætter under billedet...

I dag - 24. november 2020 - kan parret fejre kobberbryllup. Foto: Aller Media
Knap 300 prominente gæster indtager slottet i Sønderjylland, hvor der bliver festet natten lang.
Og prinsesse Marie og prins Joachim slutter deres store dag af på uforglemmelig vis:
Prins Joachim har arrangeret en overraskelse for hele selskabet: Et fantastisk lysshow og festfyrværkeri indhyller Schackenborg og markerer, at nu kan et vaskeægte eventyr kan begynde.
Det var på menuen til brylluppet
Prins Joachim og Prinsesse Marie havde ikke selv prøvesmagt menuen, der blev akkompagneret af prins Henriks vine.
FJORDREJER OG VADEHAVSØSTERS
Dertil hvide asparges, urter og rygeost
PIGHVAR MED KAMMUSLINGER
med sauce med kaviar & estragon
OKSEMØRBRAD FRA SCHACKENBORG
med sommertrøfler
HVID OG MØRK CHOKOLADECREME
med røde og grønne jordbær
LA CIGARALLE DU PRINCE 2005
CHATEAU DE CAYX, CAHORS 1999
DOMAINE CAUHAPE 2004
JURANCON