Sødt! Sådan hylder hertuginde Kate prinsesse Diana

Hertuginde Kate var forleden i Dundee i Skotland.

Hertuginde Kate var forleden i Dundee i Skotland.

Foto: MEGA

Hertuginde Kate, 37, nåede aldrig at møde sin svigermor, men det er ikke lig med, at at afdøde prinsesse Diana ikke betyder noget for hertuginden.

Det beviste prins Williams hustru til fulde, da hun tirsdag var på visit i den skotske by Dundee. 

Den stilfulde hertuginde bar en ternet frakke fra Alexander McQueen, som var genbrug, men det var hendes øreringe, der løb med opmærksomheden. 

De blå safirøreringe har nemlig tilhørt prinsesse Diana. Hendes to sønner arvede store dele af deres mors smykkekollektion, og den har William og Harry nu givet videre til deres hustruer. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Prinsesse Diana i 1983 og hertuginde Kate i 2019. Foto: MEGA

De elegante øreringe matcher hertuginde Kates forlovelsesring, som også har været Dianas. 

Da prins Harry og hertuginde Meghan blev forlovet i november 2017 kom det frem, at det faktisk oprindeligt var Harry, der havde arvet Dianas safirsmykker

Ifølge den britiske avis The Mirror var det oprindeligt prins Harry, der "arvede" den imponerende forlovelsesring. Ifølge avisens kilder fik prinsesse Dianas to sønner, prins William og prins Harry, lov til at vælge et minde blandt Dianas ejendele, efter hun på tragisk vis døde i 1997.

- William valgte sin mors Cartier-ur, og Harry valgte hendes forlovelsesring med safir og diamanter, afslørede en kilde dengang til Daily Star ifølge The Mirror. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Da prins William og Kate Middleton blev forlovet i 2010, fik hun prinsesse Dianas forlovelsesring. Foto: MEGA

Harry var kun 12 år, da han valgte ringen, og da William friede til Kate, valgte Harry at give ringen til sin storebror. 

- De havde en aftale om, at hvem der end blev forlovet først, så skulle vedkommende have Dianas ring - og selvfølgelig var det William og Kate, lød det dengang fra kilden. 

Prinsesse Dianas forlovelsesring består af en 12 karat stor safir omkranset af 14 diamanter. Ringens værdi er anslået til svimlende 3,3 mio. kr. 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close