Kongelige24. august 2022

Sådan har du ikke set Mary før: Se kronprinsessen samle skrald

Kronprinsessen gjorde det beskidte arbejde, da hun i går landede i Grønland, hvor hun de næste par dage er på officielt besøg
Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse skal de næste par dage sætte fokus på sine mærkesager i Grønland.
 Foto: Hanne Juul

Normalt er vi vant til at se hende i et stort skrud, diadem og Elefantordenen til prominente gallamiddage.

Men da kronprinsesse Mary, 50, tirsdag ankom til Grønland, hvor hun skal være de næste dage, greb hun straks an med det "beskidte arbejde".

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary fylder sammen med de lokale børn poserne godt.
 Foto: Hanne Juul

I forbindelse med sit arbejde for WWF Verdensnaturfonden satte kronprinsessen fokus på plastik i havet ved at samle skrald ved kysten.

Det gjorde hun sammen med børn fra det lokale fritidshjem Aqqaluk i Nuuk, og der blev gået til opgaven med højt humør og stor motivation.

– Plastikaffald er en miljømæssig udfordring i Grønland og globalt. WWF Verdensnaturfonden har i samarbejde med partnere et projekt, hvor plastikaffald indsamles i Grønland og hvor kilden til affaldet efterfølgende identificeres. Indsamlingen har vist, at den største del af affaldet stammer fra lokale kilder. Derfor inddrages lokalbefolkningen i plastikindsamlingsprojektet med at finde løsninger på udfordringen, skriver kongehuset på sin Instagram.

Billederne af en skraldsamlende Mary vækker stor begejstring på kongehusets Instagram:

– Vigtigt emne at tage fat i, lyder det fra en royal følger.

– Flot, flot, flot initiativ. Det er bedst med uddannelse, og vi kan ikke efterlade folk til at leve i skrald, stemmer en anden i.

Sponsoreret indhold