Kongelige26. maj 2024

Sådan fik grevinde Alexandra et nyt navn: Nægter at tale om det

Joachims ekskone har skiftet navnet Christina ud med et nyt, der har en bedre vibration - men det er ikke sket uden hjælp
Grevinde Alexandra, 59, har været til numerolog, og har i dag udskiftet mellemnavnet Christina med navnet Emiliah.
Grevinde Alexandra, 59, har været til numerolog, og har i dag udskiftet mellemnavnet Christina med navnet Emiliah.
 Foto: Krestine Havemann

LÆS OGSÅ: Grevinde Alexandras mange nedture

Vi kender hende alle som Alexandra eller slet og ret Alex. Men i dag kender hendes postbud hende også som Emiliah.

For SE og HØR kan nu afsløre, at grevinde Alexandra har taget det usædvanlige skridt at gå til numerolog.

Og resultatet blev, at hun dumpede mellemnavnet Christina og erstattede det med et nyt.

Derfor hedder hun i dag Alexandra Emiliah.

Og den tidligere prinsesse er så seriøs omkring sit navneskifte, at det nu er registreret i folkeregistret og dermed er hendes officielle navn.

Den tidl. prinsesse har kastet sig ud i en masse eventyr siden skilsmissen fra Danmarks prins Joachim, 54, som hun giftede sig med i 1995.
Den tidl. prinsesse har kastet sig ud i en masse eventyr siden skilsmissen fra Danmarks prins Joachim, 54, som hun giftede sig med i 1995.
 Foto: Jesper Sunesen

Hvad der fik grevinden, der altså fortsat hedder Alexandra til fornavn, til at skifte sit mellemnavn, ønsker hun ikke at oplyse.

– Det er privat, fastslår hendes presseagent, Helle von Wildenrath Løvgreen, overfor SE og HØR.

Numerologi er en videnskab om tal og tallenes indvirkning på, hvordan vores liv leves, og hvert enkelt tal er koblet op på et himmellegeme som repræsenterer forskellige energetiske påvirkninger og personlighedstræk.

Og noget tyder på, at Alex går en bedre tid i møde med det nye navn.

Grevinden stillede også op til et vovet maleri.
Grevinden stillede også op til et vovet maleri.
 Foto: Krestine Havemann

Forvirret og forhastet

SE og HØR tjekkede navnet Emiliah i navneberegneren hos numerologen hellasofia.com, og her fastslås det:

– Det er en meget smuk vibration, der handler om at finde din vej livet og udleve din passion. Der ligger en form for spirituel vækkelse i energien, så du bliver vækket til at kunne udleve dit større livsformål.

–Vejen bliver vist trin for trin og din tålmodighed kan komme på prøve undervejs. Der ligger ligeledes meget beskyttelse og tillid til processen i vibrationen, lyder skudsmålet.

Det er dog ikke kun lutter og idyl.

– I ubalance er det svært at mærke din passion – og du kan være meget forvirret omkring din livsvej. Det er svært at få øje på en mening med det hele.

–Du bliver let utålmodig og kan komme til at træffe forhastede beslutninger, så du får lavet noget rod for dig selv, hedder det således om ”Emiliah”.

I dag er sønnerne flyttet hjemmefra, men gudskelov har Alexandra Emiliah en stor vennekreds.
I dag er sønnerne flyttet hjemmefra, men gudskelov har Alexandra Emiliah en stor vennekreds.
 Foto: Mikael Rieck

Da Alexandra var prinsesse og medlem af kongehuset, ville det være utænkeligt, at hun gik til numerolog og ændrede sit navn.

Men siden hun og Joachim blev skilt for 19 år siden, har Alex slået håret ud og kastet sig ud i en række vilde eksperimenter, som hun ikke kunne, da hun var kongelig.

Hun har således stillet op til et vovet maleri, udgivet en plade, sunget på et stadium i Malmø og gennemgået en ansigtsløftning.

Ingen af de ting ville hun kunne som medlem af et kongehus, hvor der holdes på formerne, og dronning Margrethe ville formentlig have tordnet,, hvis hun havde luftet tanken om numerologi.

Men Alexandra tror på, at det virker og at det kan gøre noget for hendes videre livsforløb.

Åbne vibrationer

Et livsforløb, der nu byder på uanede muligheder, efter at begge hendes sønner er flyttet hjemmefra og har fået dejlige kærester.

Hun er formentlig også stadig single, så lige nu ligger livet åbent for Alex Emiliah, som fylder 60 år den 30. juni. Og efter alt at dømme vil hun entrere den sidste del af livet med et navn, der emmer af en smuk vibration.

Hvad grev Nikolai og grev Felix mener om det nye navn – og fraværet af Christina – melder historien intet om.

Men begge drenge har altid støttet deres mor i ét og alt, ligesom Alex har støttet deres drømme.

Tidligere hed grevinden Alexandra Christina Grevinde af Frederiksborg, og før det var der også et H.E. i navnet, da hun fortsat skulle tiltales Hendes Excellence.

Til gengæld er der intet, der tyder på, at hun atter fik et efternavn efter skilsmissen fra Joachim.

Før de blev gift, hed hun Manley til efternavn.

Sponsoreret indhold