Kongelige30. december 2019

Sådan bliver Ari Behns bisættelse: Alle skal kunne sige farvel

Der forventes et stort fremmøde, når Ari Behn bliver bisat den 3. januar fra Oslo Domkirke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/71971835.jpg
 Foto: Aller Media

Ari Behn bliver bisat den 3. januar klokken 13.00 fra Oslo Domkirke.

Allerede nu forventes det, at der kommer til at være et enormt fremmøde ved kirken. Det skriver norsk SE og HØR.

Dørene til domkirken vil blive åbnet klokken 12.00, altså en time før selve bisættelsen.

Folk, der ønsker at overvære bisættelsen inde fra domkirken, opfordres til at komme i god tid, da man forventer, at der kommer til at være mange mennesker, der ønsker at sende Ari Behn ud på sin sidste rejse.

Der vil kun være reserveret siddepladser i kirken til familie og de allernærmeste pårørende.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega129544_001.jpg
 Foto: MEGA

Ari Behn tog sit eget liv den 25. december. Han blev 47 år gammel. (Foto: MEGA)

Alle, der vil sige et sidste farvel til Ari Behn, har desuden mulighed for at skrive en hilsen til ham i den kondolencebog, der allerede fra i morgen klokken 10.00 vil ligge fremme i Oslo Domkirke.

Kondolencebogen vil man kunne skrive i helt frem til klokken 6.00 fredag morgen.

- Familiens ønske har været, at alle som vil sige et sidste farvel til Ari skal få muligheden for det. Jeg vil alligevel minde om, at det er en familie i dyb sorg, og jeg håber, at folk respekterer det og ikke tager billeder eller video af familien i kirken,

- Familiens ønske har vært at alle som vil ta et siste farvel med Ari skal få muligheten til det. Jeg vil likevel minne om at dette er en familie i dyp sorg, og håper folk respekterer det, og ikke tar bilder og video av familien i kirken, skriver familiens talsperson, Geir Håkonsund i en SMS til norsk SE og HØR.

Det er endnu ikke meldt ud, hvilke medlemmer fra den norske kongefamilie, der dukker op til bisættelsen fredag. Tidligere har det været fremme, at svenske kronprinsesse Victoria har aflyst alle aftaler, så hun kan være ved veninden, prinsesse Märtha Louises, side.

Ari Behn var forfatter til tre romaner, tre novellesamlinger og et skuespil. Hans litterære gennembrud fik han i 1999 med novellesamlingen "Trist som faen", der i Norge blev solgt i mere end 100.000 eksemplarer.

Hans seneste bog, "Inferno", blev udgivet sidste år.

Han var søn af steinerskolelæreren Olav Bjørshol og terapeut Marianne Solberg. Han er født Ari Bjørshol, men tog sin mormors fødenavn, Behn, da han blev voksen.

Han er opvokset i den norske by Moss.

Forfatteren var gift med norske prinsesse Märtha Louise fra 2002 og frem til 2016, hvor de meldte ud, at de skulle skilles. Parret havde sammen tre børn.

Sponsoreret indhold