Kongelige26. maj 2020

Så meget betaler prins Charles for Harry og Meghans sikkerhed

Længe har der været uenighed omkring, hvem der skal betale for Harry og Meghans sikkerhedsvagter, men nu er det kommet frem, at farmand prins Charles betaler regningen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da prins Harry og hertuginde Meghan i starten af året meldte ud, at de ønskede at træde tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, slog de også fast, at de ønskede at "arbejde henimod at blive økonomisk uafhængige".

En budgetpost, de dog ikke ønsker selv at forestå, er udgiften til sikkerhedsvagter, og der har længe været uenighed om, hvem der skal betale den massive udgift det er at have sikkerhedsvagter 24/7.

Både Canada og USA har afvist at betale for Harry og Meghans sikkerhed, og nu kan Daily Mail så afsløre, at det kommer til at blive Harrys far prins Charles, der hænger på regningen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_9689658f.jpg
 Foto: MEGA

Prins Harry og hertuginde Meghan er stadig afhængig af prins Charles' "lommepenge". Foto: MEGA

Ifølge Daily Mails oplysninger gik Harry og Meghan kun med til at tilbagebetale de 20 mio. kr., som gik til renoveringen af Frogmore Cottage, som er deres base i England, hvis prins Charles til gengæld ville betale for deres sikkerhed, når de flyttede til Nordamerika.

Daily Mail anslår, at regningen for Harry og Meghans sikkerhed lyder på knap 33,5 mio. kr.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-20_kl._09.23.18.png
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan og prins Harry bor nu i Los Angeles. Foto: MEGA

- De havde fuldt ud troet, at de britiske skatteydere ville fortsætter med at betale for deres sikkerhedsregning, men så blev tæppet trukket væk under dem, og de blev nødt til at bede prins Charles om at træde til, røber en kilde til Daily Mail.

- Det er grunden til, at de kunne begynde at tilbagebetale dronningen, som forestod udgiften til renoveringen, som kom fra skattebetalte penge, lyder det yderligere.

Harry og Meghan betaler angiveligt 150.000 kroner om måneden som "afbetaling" på renoveringslånet.

Sponsoreret indhold