Kongelige15. oktober 2023

Så kom dagen: Her er prins Christians program på sin 18-års dag

Kongehuset markerer prins Christians myndighedsdag på en både traditionel og utraditionel måde
Kronprins Frederik
Prins Christian vil klokken 12 vise sig på balkonen. Her vil også dronningen være med.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prins Christians 18-års fødselsdag markeres med vagtskifte og balkonhyldest på Amalienborg.

Mere utraditionelt har kongehuset inviteret unge fra hele landet med, når han fejres ved et gallataffel.

LÆS her, hvad der skal ske på dagen:

* Klokken 11.50: Livgarden med vagtskifte foran Christian VII's Palæ på Amalienborg.

* Klokken 12: Prins Christian viser sig på balkonen på Frederik VIII's Palæ på Amalienborg. Han vil være omgivet af sine forældre, tre søskende og dronningen.

* Klokken 17: Dronningen er vært ved et gallataffel på Christiansborg Slot. Blandt de inviterede er repræsentanter fra ungdomsorganisationer, ligesom 200 unge fra Danmark, Grønland og Færøerne er med. Hver kommune har udvalgt to 18-årige til at deltage i festen.

Kilder: Kongehuset og Ritzau.

Sponsoreret indhold