Kongelige4. januar 2021

Royal ekspert bekymret: Udnytter han sin afdøde mor?

En royal ekspert ytrer nu bekymring over det foto, som prins Harry har valgt at bruge til sin hjemmeside, Archewell. Billedet viser den afdøde prinsesse Diana
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om det snart er et år siden, han trak sig som fremtrædende medlem af det britiske kongehus, gør prins Harry sig stadig bemærket.

Senest med den hjemmeside, som han har skabt i samarbejde med sin hustru, Meghan.

Hjemmesiden har fået navnet Archewell og bliver parrets platform, hvor de med egne ord vil forsøge ”at bygge en bedre verden”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega712419_023.jpg

Harry, 36, og Meghan, 39. Foto: MEGA

Det er dog ikke kun roser, som parret har modtaget i kølvandet på deres nye hjemmeside.

En royal ekspert ytrer nu bekymring over det foto, som parret har valgt at bruge på forsiden.

Billedet stammer fra 1986 og viser en lille prins Harry, der sidder på skuldrene af sin afdøde mor, prinsesse Diana.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/design_uden_navn_1.png
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Det pågældende billede stammer fra samme dag, som dette foto blev taget. Foto: Ritzau Scanpix

Royal ekspert Phil Dampier fortæller til Daily Mail, at billedet kan blive opfattet forkert af andre i den britiske kongefamilie.

- Jeg tror, William vil være en anelse bekymret over, hvis Harry bruger Diana på nogle af hans velgørenhedsarrangementer eller foretagender uden at konsultere ham først, og jeg tror ikke, han vil blive glad, hvis Harry antyder, at han udnytter sin mors ikoniske status, siger eksperten og tilføjer:

- Det er også meget bemærkelsesværdigt, at Harry kalder sig selv for ”mors søn”, men slet ikke nævner prins Charles, udtaler eksperten til det britiske medie.

Prins Harry og hans hustru Meghan vil med deres nye univers ”Archewell” arbejde med projekter, der skal fremme dét, de selv kalder ”en bedre verden”.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-01-04_kl._14.19.28.png

Bag teksten anes det foto, som en royal ekspert mener kan give bagslag for Harry og Meghan. Foto: Archewell

En del af universet er blandt andet parrets podcast ”Archewell Audio”.

Her kunne man til nytår høre parret gøre status over året, der var gået.

Mest bemærkelsesværdigt i podcasten var dog, da lytteren – og resten af verden – for første gang hørte parrets lille søn Archie, der kom til verden i maj 2019, sige noget.

Sponsoreret indhold