Kongelige19. marts 2024

Rose Hanbury bryder tavsheden: Nægter affære med prins William

Den tidligere model og prinsesse Kates gode veninde sætter nu for første gang ord på årelange rygter om hende og prins William
(left to right) the Duke of Cambridge, Duchess of Cambridg
Her ses prins William og prinsesse Kate ved siden af Rose Hanbury og hendes mand.
 Arkivfoto: Stephen Pond/PA Images/Ritzau Scanpix

Det er ikke nogen hemmelighed, at der har floreret den ene teori efter den anden omkring, hvorfor prinsesse Kate er "forsvundet" fra offentligheden.

En af de mest vedholdende teorier er nogle årelange rygter om den tidligere model Rose Hanbury, der er en af prinsessens nære veninder.

I en håndfuld år har det nemlig lydt, at hun er prins Williams elskerinde - og de rygter er i den grad blusset op den seneste tid.

Derfor har Rose Hanbury, der i øvrigt er gift med David Cholmondeley, 7. Marquess af Cholmondeley, nu set sig nødsaget til at gå ud og kommentere den angivelige affære.

Det skriver Business Insider.

Ifølge det amerikanske medie nægter den 40-årige mor til tre kategorisk, at hun og prins William har et upassende forhold til hinanden.

Rose Hanbury kalder - gennem sine advokater - rygterne for "fuldstændig falske".

Første gang der begyndte at florere historier om, at hun og prins William skulle have en affære bag prinsesse Kates ryg var tilbage i 2019.

Hverken hun, prins William eller Kate Middleton har nogensinde kommenteret rygterne.

Før nu altså.

Årsagen til, at Rose Hanbury omsider bryder tavsheden skyldes som bekendt de mystiske omstændigheder omkring den britiske prinsesse, der senest deltog i en offentlig royal begivenhed i december.

I januar kom det frem, at hun havde været indlagt som følge af en maveoperation, og siden da har mystikken været total, og teorierne omkring hendes whereabouts er stukket totalt af.

En af dem, der især har sat fut i rygterne om, at Kate Middletons fravær skyldes en affære mellem prins William og Rose Hanbury, er talkshowværten Stephen Colbert.

I et afsnit af "The Late Show" i sidste uge lavede han i den grad sjov med rygterne, hvilket kan ses i klippet herunder:

Sponsoreret indhold