Rørende scene i "The Crown": Her er prinsesse Dianas sidste ord til sine sønner

LÆS OGSÅ: 6 virkelige skandaler der IKKE er med i "The Crown" sæson 5
Der er 40 dage til juleaften, men for royale fans med hang til bingewatching, så falder juleaften torsdag, hvor den første halvdel af sidste sæson af "The Crown" får premiere på Netflix.
Det helt store fokus i den kommende sæson af serien, som er en dramatisk fortolkning af virkelige hændelser i det britiske kongehus, vil være prinsesse Dianas sidste tid, inden den skæbnesvangre aften i Pont de l'Alma-tunnelen i Paris, hvor hun sammen med rigmandssønnen Dodi al-Fayed mister livet i en bilulykke.
Britiske Mirror har fået et eksklusivt smugkig og kan fortælle detaljer fra den kommende sæson.
Mediet hæfter sig især ved, hvordan manuskriptforfatterne bag "The Crown" har valgt at udforme prinsesse Dianas sidste ord til sine to sønner, prins William og prins Harry.

Den sidste samtale
Dianas sidste, skæbnesvangre samtale med sine sønner sker ifølge det britiske medie i tredje afsnit af sæson seks.
Prinsesse Diana er på ferie i Paris med Dodi al-Fayed, og hun taler i telefon med sine sønner, der er sammen med den royale familie på Balmoral i Skotland.
Her spørger hendes sønner, om hun har tænkt sig at gifte sig med Dodi al-Fayed, som hun har dannet par med i blot en måneds tid.
– Jeg skal ikke giftes med Dodi. Jeg kan slet ikke vente med at komme hjem – det er lidt vanvittigt her. Mor skal bare lave nogle ændringer i sit liv, fortæller hun og fortsætter:
– Jeg ser jer begge i morgen aften. Bare os tre.
Herefter siger Harry, at han elsker sin mor, og hun svarer:
– Jeg elsker også dig, min skat.
William siger det samme, hvortil hun svarer:
– Jeg elsker dig, vombat.

Ville tilbringe mere tid med sønnerne
I afsnittet ser man også Diana fortælle sin kæreste, at hun gerne vil tilbringe mere tid sammen med sine sønner.
– Det er moderskabet, der konsekvent har gjort mig gladest, slår hun fast.
Herefter udspilles Dianas og Dodi al-Fayeds sidste timer i Paris sig. Det sidste, seerne får at se, er den sorte Mercedes, som accelererer ind i en tunnel, hvorefter skærmen fader til sort.
Første halvdel af sjette sæson af "The Crown" får premiere på Netflix den 16. november. Den anden og sidste halvdel får premiere den 14. december.