Kongelige21. september 2022

Rørende plan: Det skal der ske med blomsterne fra dronning Elizabeths begravelse

De mange blomster, som blev lagt i kølvandet på dronning Elizabeths død, vil få et ”nyt liv”
Sådan så blomsterhavet ud i Green Park i London efter nyheden om dronning Elizabeths død. 
Sådan så blomsterhavet ud i Green Park i London efter nyheden om dronning Elizabeths død.
 Foto: Ritzau Scanpix

Blomsterhavet rundt omkring i Storbritannien – og i særdeleshed London – voksede støt i dagene og ugerne efter dronning Elizabeths død.

De farverige blomster lå stadig i gaderne, da det britiske folk mandag tog afsked med deres 96-årige monark ved en storstilet statsbegravelse.

Green Park ved siden af Buckingham Palace var fyldt med blomster efter dronning Elizabeths død. 
Green Park ved siden af Buckingham Palace var fyldt med blomster efter dronning Elizabeths død.
 Foto: Ritzau Scanpix

Nu er hverdagen så småt ved at vende tilbage, og det betyder også, at de mange blomster skal flyttes.

De ryger dog ikke i skraldespanden. I stedet er det planen, at de mange blomster nu skal komposteres, hvorefter de skal bruges i landskabsprojekter og buskadser i de forskellige kongelige parker.

Græsplænen på Windsor Castle var prydet med de mange blomster i forbindelse med dronningens statsbegravelse.
Græsplænen på Windsor Castle var prydet med de mange blomster i forbindelse med dronningens statsbegravelse.
 Foto: Ritzau Scanpix

De royale parker inkluderer Hyde Park, Green Park, St James's Park, Regent's Park og Kensington Gardens.

Arbejdet med at fjerne de mange blomster begynder efter planen på mandag – en uge efter statsbegravelsen – og arbejdet vil formentlig fortsætte de næste syv dage derefter.

Sådan så blomsterhavet ud i Green Park i London efter nyheden om dronning Elizabeths død. 
Sådan så blomsterhavet ud i Green Park i London efter nyheden om dronning Elizabeths død.
 Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeth døde 8. september i en alder af 96 år.
Dronning Elizabeth døde 8. september i en alder af 96 år.
 Foto: Ritzau Scanpix

Der er endnu ikke et fuldt overblik over, hvor mange tusinde blomster det drejer sig om.

Det er langt fra første gang, at det britiske kongehus har oplevet et enormt blomsterhav. Det samme var bestemt også tilfældet, efter prinsesse Diana døde i en tragisk bilulykke i august 1997.

Man formoder, at der blev lagt 60 millioner blomster i gaderne – især ude foran Kensington Palace.

Sådan så det ud foran Kensington Palace i begyndelsen af september 1997, efter prinsesse Diana var død. 
Sådan så det ud foran Kensington Palace i begyndelsen af september 1997, efter prinsesse Diana var død.
 Foto: Ritzau Scanpix

De mange tons blomster blev efterfølgende doneret til hospitaler og plejehjem, hvor de bragte glæde for tusindvis af borgere. De buketter og blomster, der var for visne, blev dog brugt til kompostering i stedet.

Efter prinsesse Dianas død besøgte dronning Elizabeth og prins Philip det enorme blomsterhav. 
Efter prinsesse Dianas død besøgte dronning Elizabeth og prins Philip det enorme blomsterhav.
 Foto: Ritzau Scanpix
Set fra luften var blomsterhavet ude foran Kensington Palace i London enormt efter prinsesse Dianas død i 1997. Man formoder, at der i alt blev lagt 60 millioner blomster.
Set fra luften var blomsterhavet ude foran Kensington Palace i London enormt efter prinsesse Dianas død i 1997. Man formoder, at der i alt blev lagt 60 millioner blomster.
 Foto: Ritzau Scanpix

Dengang var det spejdere og frivillige, der hjalp med at flytte de 60 millioner buketter.

Dengang tog oprydningsarbejdet fem uger.

Sponsoreret indhold