Rørende detalje: Derfor bar tre fremtrædende kvinder grønt til prins Philips mindehøjtidelighed
Normalt bærer man sort i forbindelse med et dødsfald i familien, men sådan forholdt det sig ikke, da britiske prins Philip tirsdag blev mindet ved en stor højtidelighed i Westminster Abbey i London.
Tre af de mest fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, dronning Elizabeth, prinsesse Anne og hertuginde Camilla, havde nemlig klædt sig i en elegant, mørkegrøn farve, og det er der en helt særlig årsag til, skriver Daily Mail.
Farven hedder "Edinburgh Green", fordi prinsens titel netop var hertug af Edinburgh, og den nu afdøde prins brugte den grønne farve på alt fra sine ansattes uniformer til de biler, han kørte i.
Artiklen fortsætter under billedet

Selv bilerne, prins Philip kørte i, var "Edinburgh Green". Foto: MEGA
Prins Philip blev 99 år og døde den 9. april sidste år. Omfattende coronarestriktioner gjorde, at hans sidste rejse var begrænset til, at der kun måtte være 30 personer i kirken.
Derfor blev den stort anlagte mindehøjtidelighed først afholdt nu, hvor over 1500 gæster – heriblandt dronning Margrethe – var samlet i Westminster Abbey.
Artiklen fortsætter under billedet

Her ses dronning Elizabeth, hertuginde Camilla og prinsesse Anne klædt i grønt. Foto: MEGA