Kongelige17. juni 2020

Ramt af rygter i ny bog: Er Meghan Markle afhængig af berømmelse?

Flere rygter om en udskejende fortid og et stort behov for en plads i rampelyset dukker nu op omkring hertuginde Meghan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega658278_008.jpg
 Foto: MEGA

"Meghan og Harry: Den sande historie"

Så klart deklareret er Lady Colin Campbells bog, som udkommer senere denne måned, og som handler om det royale par, der flyttede fra Storbritannien for at få en fredeligere tilværelse væk fra pressen.

Og skal man tro den 70-årige skribents beskrivelser af den 38-årige tidligere skuespiller Meghan, så har hun altid hungret efter en plads i det pæne selskab.

Meghan Markle skulle ifølge den erfarne forfatter være en "operatør" og "afhængig af berømmelse". Ligesom hun i øvrigt afslører om hertuginden, at hun har haft "en hel serie af mænd."

https://imgix.seoghoer.dk/mega658278_002.jpg
 Foto: MEGA

I starten af maj dukkede helt nye billeder op af hetuginden. Billederne er taget, før hun mødte Harry af en fotograf, der påstår, at hun allerede før sin fine titel blev kaldt for "prinsessen" på grund af sin krævende og besværlige opførsel på filmsettet. (Foto: Mega)

I følge Page Six står der desuden på side 261 i sandheden om Meghan og Harry, at sidstnævnte nok nærmere er en "lille" brik i en større drøm for den tidligere "Suits"-skuespillerinde.

"Hele Meghans liv er et skuespil. Harry? Han var desperat efter at møde nogen. Han er ikke den hurtigste. Han er en rekvisit," lyder det på de ubarmhjertige linjer, hvor Harry desuden bliver kaldt "patetisk".

Forfatter med insiderviden

Og de hårde beskyldninger om besættelse af rampelys og status kommer altså ikke fra hvem som helst. Lady Colin Campbell har gennem hele karrieren mænget sig med medlemmer af det britiske kongehus - samt venner og bekendte af de kongelige.

Hun har blandt andet skrevet bogen "Diana in Private" om prinsesse Diana, som høstede mange anmelderroser, før den endte på The New York Times bestseller-liste i 1992.

Lady Campbell kender altså til alle skandalerne, og har endda være trukket gennem et par selv.

"Jeg har deltaget i festerne, været i deres hjem. Og jeg har været forsigtig og forsøgt at være positiv, også selvom Meghan har kastet hele den britiske kongefamilie under bussen," lyder det fra forfatteren.

De hårde ord om den "berømmelsessyge" hertuginde af Sussex fortsætter længere inde i bogen, ifølge Page Six.

"Denne person (Meghan Markle red.) er ikke mere rustet til at leve et liv som royal, end Angelina Jolie ville være rustet til et liv som professionel bokser. Hun har pustet sig op, selvom hun ikke har haft retten til det. Og fordi hun altid har ville være en stjerne, har hun denne tilbøjelighed til overdrivelse," skriver Campbell, før hun portrætterer prins Harry så tæt på en logrende hund, som det er muligt:

"Denne her nonsens om, at hun skulle have kendt meget lidt til ham i starten... Ja, tak. Hun har da slået op og læst om ham i bøgerne. Og hun klapper ham som en lille 'god dreng'. Hun svarer endda på hans vegne."

Desuden har Markle ifølge Campbell hele tiden haft skumle planer for parrets økonomi. Og at hun skulle have gået ind i ægteskabet med det formål at bibeholde sit kommercielle virke - noget, som er ganske uhørt for kongelige.

Sponsoreret indhold